Auditing The Art and Science of Assurance Engagements Canadian 14th Edition Arens Solutions Manual

Auditing The Art and Science of Assurance
Engagements Canadian 14th Edition Arens
Solutions Manual pdf download
https://testbankdeal.com/product/auditing-the-art-and-science-of-
assurance-engagements-canadian-14th-edition-arens-solutions-
manual/
Download more testbank from https://testbankdeal.com

Instant digital products (PDF, ePub, MOBI) available
Download now and explore formats that suit you...
Auditing The Art and Science of Assurance Engagements
Canadian 14th Edition Arens Test Bank
https://testbankdeal.com/product/auditing-the-art-and-science-of-
assurance-engagements-canadian-14th-edition-arens-test-bank/
testbankdeal.com
Auditing The Art and Science of Assurance Engagements
Canadian 13th Edition Arens Solutions Manual
https://testbankdeal.com/product/auditing-the-art-and-science-of-
assurance-engagements-canadian-13th-edition-arens-solutions-manual/
testbankdeal.com
Auditing The Art and Science of Assurance Engagements
Canadian 13th Edition Arens Test Bank
https://testbankdeal.com/product/auditing-the-art-and-science-of-
assurance-engagements-canadian-13th-edition-arens-test-bank/
testbankdeal.com
Accounting for Governmental and Nonprofit Entities 17th
Edition Reck Test Bank
https://testbankdeal.com/product/accounting-for-governmental-and-
nonprofit-entities-17th-edition-reck-test-bank/
testbankdeal.com

Economics 10th Edition Sloman Solutions Manual
https://testbankdeal.com/product/economics-10th-edition-sloman-
solutions-manual/
testbankdeal.com
Organizational Behavior Arab World Edition 1st Edition
Robbins Test Bank
https://testbankdeal.com/product/organizational-behavior-arab-world-
edition-1st-edition-robbins-test-bank/
testbankdeal.com
Principal Creative Leadership for Excellence in Schools
7th Edition Ubben Test Bank
https://testbankdeal.com/product/principal-creative-leadership-for-
excellence-in-schools-7th-edition-ubben-test-bank/
testbankdeal.com
Biology Life on Earth 10th Edition Audesirk Solutions
Manual
https://testbankdeal.com/product/biology-life-on-earth-10th-edition-
audesirk-solutions-manual/
testbankdeal.com
Services Marketing People 7th Edition Lovelock Test Bank
https://testbankdeal.com/product/services-marketing-people-7th-
edition-lovelock-test-bank/
testbankdeal.com

Computer Security Principles and Practice 4th Edition
Stallings Solutions Manual
https://testbankdeal.com/product/computer-security-principles-and-
practice-4th-edition-stallings-solutions-manual/
testbankdeal.com

Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-1
Chapter 7
Assessing the Risk of Material Misstatement

Concept Check Questions

C7-1 At what two levels does the auditor assess risk of material misstatement?

The risk of material misstatement exists at two levels: the overall financial statement level and at
the assertion level for classes of transactions, account balances, and presentation and disclosures.
Auditing standards require the auditor to assess the risk of material misstatement at each of these
levels and to plan the audit in response to those assessed risks.

C 7-2 Describe the types of procedures that constitute risk assessment procedures. Explain why
they are not considered persuasive evidence.

To obtain an understanding of the entity and its environment, including the entity’s internal
controls, the auditor performs risk assessment procedures to identify and assess the risk of
material misstatement, whether due to fraud or error. Risk assessment procedures include the
following:
 Inquiries of management and others within the entity
 Analytical procedures
 Observation and inspection
 Discussion among engagement team members
 Other risk assessment procedures

C 7-3 Define misappropriation of assets and give two examples.

Misappropriation of assets refers to when employees or management have incentives or financial
pressures to misappropriate assets and circumstances provide opportunities for employees or
management to do so. It could involve embezzlement of cash or theft of inventory.

C7-4 How does brainstorming regarding fraud risk improve auditors’ professional judgment?
Explain how it helps to mitigate potential judgment traps.

Effective brainstorming is meant to overcome potential biases by being open to various points of
view. Also, since it is performed with the audit team, it enhances consultation and provides less
experienced auditors with views from more experienced auditors.

C7-5 Using the audit risk model, holding all factors equal, what happens to detection risk if
control risk goes down? Why?

If control risk goes down, detection risk goes up. This means that less assurance is required from
substantive testing, i.e., less detection assurance is required. This happens because the auditor is
relying upon internal control, and will do tests of controls to provide some of the assurance
required.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-2
C7-6 Why should the auditor consider client business risk when determining acceptable audit
risk?

The target audit risk is used to help determine the level of fieldwork. As client business risk
increases, there is a greater likelihood of business failure of the client, with the increased
potential for litigation and detailed scrutiny of the audit file. Although it is desirable that all
audits be completed to a high-quality standard, the auditor will want to have greater assurance of
detection of material errors when client business risk is high.

C7-7 How can general rule of thumbs and past experience with the client create judgment traps
for auditors’ risk assessments? Provide an example for inherent risk and control risk assessments.

General rules and past experience with the client may cause the auditors to not be as reflexive in
their reasoning when assessing materiality or various risks. The judgment traps can be
availability or even anchoring. In the case of past experience, this may cause the auditor not to
adjust the audit approach.

Review Questions

7-1 The risk of material misstatement at the overall financial statement level refers to risks
that relate pervasively to the financial statements as a whole and potentially affect a number of
different transactions and accounts. It is important for the auditor to consider risks at the overall
financial statement level given those risks may increase the likelihood of risks of material
misstatement across a number of accounts and assertions for those accounts.

7-2 A number of overarching factors may increase the risks of material misstatement at the
overall financial statement level. For example, deficiencies in management’s integrity or
competence, ineffective oversight by the board of directors, or inadequate accounting systems
and records increase the likelihood that material misstatements may be present in a number of
assertions affecting several classes of transactions, account balances, or financial statement
disclosures. Similarly, declining economic conditions or significant changes in the industry may
increase the risk of material misstatement at the overall financial statement level.

7-3 Concern about the client potentially recording revenues that did not occur would relate
to the occurrence assertion. In this case, the auditor would assess the risk of occurrence as
high.

7-4 The auditor performs risks assessment procedures to identify and assess the risk of
material misstatement, whether due to fraud or error. Risk assessment procedures include the
following:
1. Inquiries of management and others within the entity: Because management and others,
including those charged with governance and internal audit, have important information to
assist the auditor in identifying risks of material misstatements, the auditor will make a
number of inquiries of these individuals to understand the entity and its environment,
including internal control, and to ask them about their assessments of the risks of material
misstatements.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-3
2. Analytical procedures: As noted in Chapter 6, auditors are required to perform preliminary
analytical procedures as part of audit planning to better understand the entity and to assess
client business risks.
3. Observation and inspection: Auditors observe the entity’s operations and they inspect
documents, such as the organization’s strategic plan, business model, and its organizational
structure to increase the auditor’s understanding of how the business is structured and how it
organizes key business functions and leaders in the oversight of day-to-day operations.
4. Discussion among engagement team members: Auditing standards require the engagement
partner and other key engagement team members to discuss the susceptibility of the client’s
financial statements to material misstatement. This includes explicit discussion about the
susceptibility of the client’s financial statements to fraud, in addition to their susceptibility of
material misstatement due to errors.
5. Other risk assessment procedures: The auditor may perform other procedures to assist in the
auditor’s assessment of the risk of material misstatement.

7-5 In addition to making inquiries of individuals involved in financial reporting positions,
auditors benefit from obtaining information or different perspectives through inquiries of others
within the entity and other employees with different levels of authority. Additionally, inquiries of
those charged with governance, such as the board of directors or audit committee, may provide
important insights about the overall competitive environment and strategy of the business that
may provide important insights about overall client business risks. Similarly, because internal
auditors typically have exposure to all aspects of the client’s business and operations, they may
have important information about risks at the overall financial statement level or assertion level.
Most internal audit functions develop their internal audit scope based on a risk assessment
process that considers risks to design their audit strategies.

7-6 Auditing standards require the engagement partner and other key engagement team
members to discuss the susceptibility of the client’s financial statements to material
misstatement. Discussion among the engagement partner and other key members of the
engagement team provides an opportunity for more experienced team members, including the
engagement partner, to share their insights about the entity and its environment, including their
understanding of internal controls, with other members of the engagement team. The discussion
should include an exchange of ideas or brainstorming among the engagement team members
about business risks and how and where the financial statements might be susceptible to material
misstatement, whether due to fraud or error. By including key members of the engagement team
in discussions with the engagement partner, all members of the engagement team become better
informed about the potential for material misstatement of the financial statements in specific
areas of the audit assigned to them, and it helps them gain an appreciation for how the results of
audit procedures performed by them affect other areas of the audit.

7-7 Auditing standards (Specifically CAS 240) explicitly require that discussion among
engagement team members consider the susceptibility of the client’s financial statements to
fraud, in addition to their susceptibility of material misstatement due to errors. While auditing
standards specifically require a discussion among the key engagement team members, including
the engagement partner, about how and where the entity’s financial statements may be
susceptible to material misstatement due to fraud, this can be held concurrently with the

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-4
discussion about the susceptibility of the financial statements to material misstatement due to
error. These discussions should include an exchange of ideas or brainstorming among the
engagement team members about business risks and how and where the financial statements
might be susceptible to material misstatement, whether due to fraud or error.

7-8 While auditors perform risk assessment procedures to assess the risk of material
misstatement due to fraud or error, auditing standards require the auditor to explicitly consider
fraud risk because the risk of not detecting a material misstatement due to fraud is higher than
the risk of not detecting a misstatement due to error. Fraud often involves complex and
sophisticated schemes designed by perpetrators to conceal it, such as forgery of approvals and
authorizations for unusual cash disbursement transactions or intentional efforts to not record a
transaction in the accounting records. And, individuals engaged in conducting a fraud often
intentionally misrepresent information to the auditor, and they may try to conceal the transaction
through collusion with others. As a result, explicitly focusing on the risks of material
misstatements due to fraud helps the auditor apply professional skepticism as part of the
auditor’s planning procedures.

7-9 Because a number of high profile instances of fraudulent financial reporting have
involved misstatements in revenue recognition, auditing standards require the auditor to presume
that risks of fraud exist in revenue recognition. As a result, risks related to audit objectives for
revenue transactions and their related account balances and presentation and disclosure are
presumed to be significant risks in most audits. If the auditor determines that the presumption is
not applicable to a particular audit engagement, the auditor must document this conclusion in the
working papers.

7-10 Auditing standards require the auditor to inquire of management about their assessment
of the risk that the financial statements may be materially misstated due to fraud. As part of those
inquiries, the auditor should ask management to describe the frequency of management’s
assessment and the extent of their consideration of risks due to fraud, including discussion about
management’s processes that are designed to identify, respond to, and monitor the risks of fraud
in the organization. Auditing standards require the auditor to make inquiries of management and
others within the entity about their knowledge of any actual, suspected, or alleged fraud affecting
the client and whether management has communicated any information about fraud risks to those
charged with governance.

7-11 A significant risk represents an identified and assessed risk of material misstatement
that, in the auditor’s professional judgment, requires special audit consideration. Auditing
standards require the auditor to obtain an understanding of the entity’s controls relevant to
significant risks to evaluate the design and implementation of those controls, and the auditor
must perform substantive tests related to assertions deemed to have significant risks.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-5
7-12 Three types of characteristics of transactions and balances that might cause an auditor to
determine that a risk of material misstatement is a significant risk:

1. Nonroutine Transactions: Significant risks often relate to significant nonroutine
transactions, which represent transactions that are unusual, either due to size or nature, and that
are infrequent in occurrence. Nonroutine transactions may increase the risk of material
misstatement because they often involve a greater extent of management intervention, including
more reliance on manual versus automated data collection and processing, and they can involve
complex calculations or unusual accounting principles not subject to effective internal controls
due to their infrequent nature. Related party transactions often reflect these characteristics,
thereby increasing the likelihood they are considered significant risks.
2. Matters Requiring Significant Judgment: Significant risks also relate to matters that
require significant judgment because they include the development of accounting estimates for
which significant measurement uncertainty exists. Classes of transactions or account balances
that are based on the development of accounting estimates often require significant judgment that
is subjective or complex based on assumptions about future events. As a result, those types of
transactions or balances frequently are identified as significant risks.
3. Fraud Risk: Because fraud generally involves concealment, detecting material
misstatements due to fraud is difficult. As a result, when auditors identify a potential risk of
material misstatement due to fraud, auditing standards require the auditor to consider that risk a
significant risk, which triggers required responses to those risks.

7-13 Inherent risk and control risk relate to the risk of material misstatement at the assertion
level. Inherent risk measures the auditor’s assessment of the susceptibility of an assertion to
material misstatement, before considering the effectiveness of related internal controls. Control
risk measures the auditor’s assessment of the risk that a material misstatement could occur in an
assertion and not be prevented or detected on a timely basis by the client’s internal controls.

7-14 An increase in planned detection risk may be caused by an increase in acceptable audit
risk or a decrease in either control risk or inherent risk. A decrease in planned detection risk is
caused by the opposite: a decrease in acceptable audit risk or an increase in control risk or
inherent risk.

7-15 Engagement risk (the risk that the auditor will suffer harm because of the audit
engagement, such as by being sued by one of the client’s stakeholders) increases if the client is in
poor financial condition, or if there are more users of the financial statements. The auditor could
incorporate these issues into the audit by lowering audit risk, resulting in the need to gather more
evidence.

7-16 Inherent risk is set at the account and assertion level rather than for the overall audit
because misstatements occur at the assertion level within an account. By identifying
expectations of misstatements in segments/accounts, the auditor is thereby able to modify audit
evidence by searching for misstatements in those segments/accounts.

When inherent risk is increased from medium to high, the auditor should increase the audit
evidence accumulated to determine whether the expected misstatement actually occurred.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-6
7-17 When the auditor is in a situation where he or she believes that there is a high exposure to
legal liability, the audit risk would be set lower than when there is little exposure to liability.
Even when the auditor believes that there is little exposure to legal liability, there is still a
minimum audit risk that should be met.

7-18 The first category of circumstances that determine acceptable audit risk is the degree to
which users rely on the financial statements. Several factors are indicators of this:

 client size
 distribution of ownership
 nature and amount of liabilities

The second category of circumstances is the likelihood that a client will have financial
difficulties after the audit report is issued. Factors affecting this are:

 client’s liquidity position
 profits (or losses) in previous years
 method of financing growth
 nature of the client’s operations
 extent of reliance upon technology and quality of support strategies
 competence of management

The third major area is management integrity. As part of new client investigation and continuing
client evaluation, if a client has questionable integrity, the auditor is likely to assess audit risk
lower, or not accept an audit or even resign from an existing audit client.

7-19 Extensive errors in the prior year’s audit would cause inherent risk to be set at a high
level (maybe even 100%). An increase in inherent risk would lead to a decrease in planned
detection risk, which would require that the auditor increase the level of planned audit evidence.

7-20 Acceptable audit risk is a measure of how willing the auditor is to accept that the
financial statements may be materially misstated after the audit is completed and an unqualified
opinion has been issued. The less audit risk the auditor is willing to accept, the higher the level of
evidence that the auditor will collect.

7-21 Exact quantification of all components of the audit risk model is not required to use the
model in a meaningful way. An understanding of the relationship between model components
and the effect that changes in the components have on the amount of evidence needed will allow
practitioners to use the audit risk model in a meaningful way.

It is possible to think of audit risk in terms of high, moderate or low risk. Even that measurement
method is subjective, but there are differences in meanings of those three risk levels.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-7
Multiple Choice Questions

7-22 a. (2) b. (1) c (4)

7-23 (3)

7-24 a. (4) b. (1) c. (1)

7-25
a.

1
Due to the size of the CFHI’s business, only one accounting
clerk does most of the accounting.

IR↑ IR↓ CR↑ CR↓

2
In recent years there has been increased competition in the
artisanal small batch chocolate business.

IR↑ IR↓ CR↑ CR↓
3
The management bonuses at CFHI are based on net income
IR↑ IR↓ CR↑ CR↓
4
All cheques require the signature of both owners.
IR↑ IR↓ CR↑ CR↓

5
Access to the warehouse at CFHI is restricted to warehouse
employees only, who carry their own security cards.

IR↑ IR↓ CR↑ CR↓
6
The chocolate inventory has a one year shelf life.
IR↑ IR↓ CR↑ CR↓
7
David Chan has developed personal trusted relationship with
each of the cocoa bean farmers in Tanzania; Ecuador;
Philippines; and Honduras. He visits each farmer annually. He
believes these strong relationships help to ensure farmers send
CFHI high quality beans. High quality beans are critical to the
production of high quality chocolate.

IR↑ IR↓ CR↑ CR

8
CFHI just switched to an inventory tracking system that was
developed by the owner’s son as part of a computer
programming course. The project received an A grade.

IR↑ IR↓ CR↑ CR↓
9
CFHI customers include major retailers such as Target,
Marshalls and high end grocery stores. One month before
Christmas, a major selling time – representing approximately
30% of sales, CFHI’s custom-made cocoa butter press broke
down. It took two weeks to obtain the necessary part to repair
the machine. Orders were shipped to major retailers over two
weeks late and several are refusing to pay for the order
claiming that the delayed delivery resulted in significant
quantity of unsold chocolate.
IR↑ IR↓ CR↑ CR

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-8
b.

Situation 1: Accuracy of recorded sales and valuation of receivables.

Audit risk (AR) Inherent risk
(IR)
Control risk
(CR)
Detection risk
(DR)
Level of
Evidence
LOW RISK High High Set as Low Set at High
Situation 2: Existence of equipment.
Audit risk (AR) Inherent risk
(IR)
Control risk
(CR)
Detection risk
(DR)
Level of
Evidence
LOW RISK Low Low Set as High Set as Low

Situation 3: Existence of finished goods chocolate inventory.

Audit risk (AR) Inherent risk
(IR)
Control risk
(CR)
Detection risk
(DR)
Level of
Evidence
LOW RISK High Low Set as Low Set at High

Discussion Questions and Problems

7-26
a. The level of acceptable audit risk should be set low in this case:
 The manager is paid according to a bonus on the division’s income, so he is motivated to
overstate income
 James’s integrity and ethics are in question, since James wants the auditor to present all
audit issues to him so he can take care of them
 James wants to ensure that his division gets a “clean” audit report, which brings into
question his integrity and ethics

b. Other factors that would be important for the auditor to consider would be:
 If heavy reliance will be placed on the audited financial statements, then the overall audit
assurance should be higher
 If the nature of the business is considered to be risky, then the overall audit assurance
should be higher

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-9
7-27

a. CAS 315.11 notes that the auditor, when obtaining an understanding of the company
and its environment, should obtain an understanding of the following:

(a) Relevant industry, regulatory, and other external factors, including the competitiveness of
the environment, technological developments, regulations, and the legal and political
environment.
(b) The nature of the entity, including aspects such as its operations, ownership and
governance structures, ownership structure, significant investments, and sources of financing.
(c) The company's selection and application of accounting principles, including reasons for
changes and an evaluation of whether they are appropriate for its business and consistent with
applicable reporting framework and those used in the industry.
(d) The entity's objectives and strategies and those related business risks that might
reasonably be expected to result in risks of material misstatement.
(e) The entity's measurement and analysis of its financial performance, including an
assessment of how performance measures, whether internal or external, affect the risk of material
misstatement.

In obtaining an understanding of entity, the auditor should evaluate whether significant changes
in the company from prior periods, including changes in its internal control over financial
reporting, affect the risks of material misstatement.

b. CAS 315. A43 highlights that both external and internal performance measures can
create pressures on the entity (and potentially motivate management to improve business
performance or misstate the financial statements).

CAS 315.A46 and 315.A47 provide examples of performance measures that create incentives
or pressures for management to manipulate certain accounts or disclosures to achieve
performance targets:
 External - Analysts and rating agencies, to review the company’s performance
 Internal - Performance-based bonus or incentive remuneration

c. CAS 315. A21 require the engagement team members to discuss (1) the company’s
selection and application of accounting principles, including related disclosure requirements,
and (2) the susceptibility of the company’s financial statements to material misstatements due
to error or fraud. The discussion of potential for material misstatement due to fraud can be
done either as part of the discussion regarding risks of material misstatement due to error or
separately. Communication about significant matters affecting the risks of material
misstatement should continue throughout the audit.

The discussion should include how and where the financial statements might be susceptible to
material misstatement, and it should consider known external and internal factors affecting the
company that might create incentives or pressures to commit fraud, opportunities to perpetrate
the fraud, or indicate a culture or environment that enables management to rationalize
committing fraud. The team should also discuss the potential for management override of
controls.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-10
d. When determining whether an identified and assessed risk is a significant risk, CAS
315. A 132 – A.136 discuss notes that the following factors should be considered when
assessing inherent risk (including fraud risk):
 The effect of the quantitative and qualitative risk factors on the likelihood and potential
magnitude of misstatements
 Whether the risk is a fraud risk (i.e., a fraud risk is a significant risk)
 Whether the risk is related to recent significant economic, accounting, or other
developments
 The complexity of transactions
 Whether the risk involves significant transactions with related parties
 The degree of complexity or judgment in the recognition or measurement of financial
information related to the risk, especially those measurements involving a wide range
of measurement uncertainty, and
 Whether the risk involves significant unusual transactions

e. CAS 315.A143 notes that the auditor’s assessment of the risks of material
misstatement, including fraud risks, should continue throughout the audit. When the auditor
obtains audit evidence during the course of the audit that contradicts the audit evidence on
which the auditor originally based his or her risk assessment, the auditor should revise the risk
assessment and modify planned audit procedures or perform additional procedures in response
to the revised risk assessments.

7-28

INFORMATION
a.
FRAUD
RISK
b.
FRAUD
CONDITION
1.
Significant operations are located and conducted
across international borders in jurisdictions where
differing business environments and cultures exist.
Yes Opportunities
2.
There are recurring attempts by management to
justify marginal or inappropriate accounting on the
basis of materiality.
Yes
Attitudes/
Rationalization
3.
The company’s controller works very hard,
including evenings and weekends, and has not taken
a vacation in two years.
Yes Opportunities
4.
The company’s board of directors includes
a majority of directors who are independent
of management.

No N/A
5.
Assets and revenues are based on significant
estimates that involve subjective judgments and
uncertainties that are hard to corroborate.

Yes Opportunities

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-11

INFORMATION
a.
FRAUD
RISK
b.
FRAUD
CONDITION
6.
The company is marginally able to meet exchange
listing and debt covenant requirements.
Yes
Incentives/
Pressures
7.
The company’s financial performance is threatened
by a high degree of competition
and market saturation.
Yes
Incentives/
Pressures
8.
New accounting pronouncements have resulted in
explanatory paragraphs for consistency for the
company and other firms in the industry.

No N/A
9.
The company has experienced low turnover in
management and its internal audit function.
No N/A

7-29

a. Appendix A of CAS 240 provides several examples of risk response with regards to existence
and accuracy assertions
 Examining the entity's inventory records to identify locations or items that require specific
attention during or after the physical inventory count.
 Observing inventory counts at certain locations on an unannounced basis or conducting
inventory counts at all locations on the same date.
 Performing additional procedures during the observation of the count, for example, more
rigorously examining the contents of boxed items, the manner in which the goods are stacked
(for example, hollow squares) or labeled, and the quality (that is, purity, grade, or
concentration) of liquid substances such as perfumes or specialty chemicals. Using the work
of an expert may be helpful in this regard.
 Comparing the quantities for the current period with prior periods by class or category of
inventory, location or other criteria, or comparison of quantities counted with perpetual
records.Using computer-assisted audit techniques to further test the compilation of the
physical inventory counts — for example, sorting by tag number to test tag controls or by
item serial number to test the possibility of item omission or duplication.

b. CAS 240 requires the auditor to presume that there is a fraud risk involving improper revenue
recognition and evaluate which types of revenue, revenue transactions, or assertions may give
rise to such risks.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-12
c. Appendix A of CAS 240 provides several examples of risk response with regards to revenue
recognition (the occurrence assertion).
 Performing substantive analytical procedures relating to revenue using disaggregated data,
for example, comparing revenue reported by month and by product line or business segment
during the current reporting period with comparable prior periods. Computer-assisted audit
techniques may be useful in identifying unusual or unexpected revenue relationships or
transactions.
 Confirming with customers certain relevant contract terms and the absence of side
agreements, because the appropriate accounting often is influenced by such terms or
agreements and basis for rebates or the period to which they relate are often poorly
documented. For example, acceptance criteria, delivery and payment terms, the absence of
future or continuing vendor obligations, the right to return the product, guaranteed resale
amounts, and cancellation or refund provisions often are relevant in such circumstances.
 Inquiring of the entity's sales and marketing personnel or in-house legal counsel regarding
sales or shipments near the end of the period and their knowledge of any unusual terms or
conditions associated with these transactions.
 Being physically present at one or more locations at period end to observe goods being
shipped or being readied for shipment (or returns awaiting processing) and performing other
appropriate sales and inventory cutoff procedures.
 For those situations for which revenue transactions are electronically initiated, processed, and
recorded, testing controls to determine whether they provide assurance that recorded revenue
transactions occurred and are properly recorded
7-30

(1) The auditor may set inherent risk at 100% because of lack of prior year information, and
because of the expectation of misstatement due to ineffectiveness of internal controls. If the
auditor believes there is a reasonable chance of a material misstatement, 100% inherent risk
is appropriate.

Internal controls appear to be poor (the comment that costs are out of control) and errors are
more likely with extensive employee turnover. The auditor likely would not test internal
controls due to the ineffectiveness of internal control, and a 100% risk is appropriate for
control risk.

Audit risk and planned detection risk will be identical. Using the formula:

PDR = AR / (CR x IR), if CR and IR equal 1, then PDR = AR.

If detection risk is smaller, the auditor must accumulate more audit evidence than if detection
risk were large. The reason is that the auditor is willing to take only a small risk that
substantive audit tests will fail to uncover existing misstatements in the financial statements.

Audit risk would likely be set as low, as Sackville is an organization with public
accountability. Thus, PDR would also be low.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-13
(2) In this situation, it is likely that the auditor would have a low to moderate assessment for both
inherent risks and controls risks (internal controls are good, there is less risk of manipulation
as there is a budget surplus, albeit small). Audit risk still needs to be set as low.

This would result in a “moderate” assessment for PDR, requiring the collection of a
“moderate” amount of evidence.

(3) Although the situation looks grim, step back a bit. Don’t you think that Sackville will do its
best to prevent and detect further errors? It seems as if the fraud occurred because of a lack of
segregation of duties in combination with temptation.

It is likely that inherent and control risks would still be less than 100%, although, as auditor,
you might be tempted to increase your testing level a bit as your work may be subject to
scrutiny by the provincial Auditor General (assuming they ask permission to look at your
files, which they may or may not do).

Audit risk is still low, resulting in PDR of low to medium, testing required medium to high.

7-31

a. Several of the recent developments at Highland Credit Union may trigger risks of
material misstatement at the financial statement level, including the following:
 The integration of the pending acquisition of the smaller credit union into Highland’s
operations and financial reporting processes may trigger the potential for misstatements across
a number of accounts that must be integrated into the financial reporting system. The
accounting for assets and liabilities acquired can be complex and there are a number of
valuation and disclosures issues that may lead to increased risks of misstatements in those
accounts and disclosures.
 Any challenges associated with the integration of IT systems of the acquired bank with
Highland’s systems could trigger errors in a number of financial statement accounts, if the IT
systems affected impact financial reporting.
 The integrity and competency of personnel from the acquired credit union who join
Highland could have a pervasive impact on the quality of financial reporting of the combined
bank, if they lack integrity or competency.
 Challenges associated with retaining key personnel with IT skills could have a
pervasive effect on a number of financial statement accounts, if those individuals leave
Highland and there are issues related to the performance of IT systems that impact financial
reporting.
 The expansion of online service options for customers could trigger risks across a
number of accounts, given customers use online options to make deposits and withdraw funds
from both chequing and savings accounts. As online service options increase, more financial
statement accounts may be impacted.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-14
b. Several of the recent developments at Highland may trigger risks of material
misstatement at the assertion level, including the following:
 The expansion of online service operations may affect the occurrence, completeness,
and accuracy of chequing and savings account transactions. If there are flaws in the online
system, deposits might be overstated due to fictitious deposits or errors in the amounts
recorded, thereby affecting the occurrence and accuracy assertions related to those
transactions. If transactions are not properly posted to the correct customer accounts,
misstatements related to the posting and summarization (the accuracy transaction assertion)
may occur.
 Challenges related to credit evaluation may ultimately lead to misstatements in the
allowance for loan loss reserves, impacting the realizable value balance-related audit objective
(the valuation and allocation assertion). Risks of material misstatements may also affect
several of the presentation and disclosure related assertions for loans outstanding, including
disclosures related to loan loss reserves.
The expansion into new types of investments subject to fair value accounting where the credit
union does not have employees with the appropriate valuation skills and competencies
increases the risks of material misstatement related to the accuracy and realizable value audit
objective, which impact the valuation and allocation assertion. Risks of material misstatements
may also affect several of the presentation and disclosure assertions for investments.

c. Given the significance of these recent events, the risks noted in answers to part a. and b.
would most likely be deemed as significant risks in the current year’s audit.

7-32
a. Low, medium, and high for the four risks and planned evidence have meaning only in
comparison to each other. For example, an acceptable audit risk that is high means the
auditor is willing to accept more risk than in a situation where there is medium risk without
specifying the precise percentage of risk. The same is true for the other three risk factors and
planned evidence.

b.
1 2 3 4 5 6

Acceptable Audit Risk H H L L H M

IR x CR L M H M M M

PDR = AAR / (IR x CR) H M L L M M

Planned Evidence L M H H M M

L = low, M = medium, H = high

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-15
c.
EFFECT ON PDR EFFECT ON EVIDENCE
(1) Increase
(2) Decrease
(3) N/A
(4) Decrease
(5) No effect
Decrease
Increase
Decrease
Increase
No effect

7-33
1. Decrease Healthier financial condition leads to a decrease in audit risk.

2. Increase Audit risk increases when management is dominated by a single person.

3. Increase Audit risk increases when internal audit reports to top management rather
than the audit committee.

4. Increase Audit risk increases when there is turnover in key management positions.

5. Decrease The monitoring by the bank loan officer decreases audit risk.

6. No effect The timing of payments to employees has no effect on audit risk.

7. Decrease Audit risk decreases due to the auditor’s previous experience with the
client.

8. Increase A change in the method of accounting increases the risk of misstatements
due to the new reporting method.

9. Increase The unusual transaction increases audit risk.

10. Decrease The resolution of the lawsuit decreases risk related to disclosure of the
litigation.

11. Increase Related party transactions increase audit risk.

12. No effect The amount of insurance coverage has minimal effect on audit risk.

13. Increase The potential for improper revenue recognition increases audit risk.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-16
14. Increase A planned stock offering increases incentives to misstate the financial
statements and increases audit risk.

7-34

FACTOR
EFFECT ON THE
RISK OF
MATERIAL
MISSTATEMENT
AUDIT RISK
MODEL
COMPONENT
1. Henderson is a new client. Increases. Inherent risk.
2. Henderson operates in a regulated
industry, which increases regulatory
oversight and need for compliance with
regulations.
Increases. Audit risk.
3. The company’s is shares are publicly
traded.
Increases. Audit risk.
4. The company is more profitable than
competitors, but recent growth has
strained operations.
Increases. Audit risk
5. The company has expanded its use of
derivatives and hedging transactions.
Increases. Inherent risk.
6. Henderson has added competent
accounting staff and has an internal audit
function with direct reporting to the audit
committee.
Decreases Control risk
7. The financial statements contain several
accounting estimates that are based on
management assumptions.
Increases. Inherent risk.
8. The company has struggled in tracking
property, plant and equipment.
Increases. Control risk.
9. Henderson acquired a regional electric
company.
Increases. Inherent risk.
10. The audit engagement staff have
experience in auditing energy and public
companies.
Decreases. Planned detection risk.
11. Partner review of key accounts will be
extensive.
Decreases. Planned detection risk.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-17
7-35

Part a

The Risks are Listed in Descending Order – Students should Identify the Key Risk are Those
Associated with the Products (Dirty Dozen and new collections) along with the associated issues
(cash flow, bank financing and bonus plan)

Risk Factor Identified Risk of RMM – Account and Assertion
Analysis by environmental research foundation –
The Dirty Dozen
Product is being reformulated – suggesting
demand may go down
Offering large rebates – could mean overstate sales
Could impact overall reputation and decrease
demand
Staff are awarded bonuses based upon sales and
net income
Inventory could be overstated (due to
reformulation) – valuation
Revenue – overstated – occurrence and/
or cut-off
Could impact overall financial statements –
going concern disclosure
Two new products put extensive strain on
company’s cash flow
Potential going concern – pervasive impact
Ineffective quality control (inspection &
purchasing raw materials related to new products)
Faulty raw material and finished product
destroyed.
Negotiating new deals (but sales people have
bonuses which encourage trying to have sales
recorded in incorrect year)
Sales – overstated – occurrence/cut-off
Raw material and Finished product inventory
obsolescence – valuation.
COGS – understatement (completeness)
Based upon preliminary figures, close to breaching
quick ratio requirement per bank (particularly a
concern since having cash flow problems)
Pervasive – Going Concern
Plans to expand business into multiple new
countries –– expansion may further expose
company to more strain on cash flow (particularly
since experiencing current problems) – minor issue
exposure to foreign currency risk
Pervasive - Going Concern
Government regulation for chemicals in products Inventory could be overstated (obsolescence)-
valuation, could impact sales
Large multi-nationals dominate market Inventory could be overstated (due
to
obsolescence) - valuation
Research and development could be overstated
(if capitalized) – valuation – existence

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-18
Risk Factor Identified Risk of RMM – Account and Assertion
Need to continually innovate Inve ntory could be overstated (due to
obsolescence)
Research and development could be overstated
(if capitalized) – valuation - existence
Places strain on cash flow – going concern -
pervasive
Need to spend large amount of money on
advertising
Places strain on cash flow – going concern
disclosure
Heavily reliant upon one individual for success as
“professional”
Impact sales, cost of sales, inventory
Going concern (potential)

Key Accounts with high risk of material misstatement:

Inventory – Valuation - Overstated

 Products on dirty dozen list
 Rebates being offered to move product – suggests that it is overstated
 Errors in buying and inspection (not sure if this has happened in the past) not meeting
current demand

Revenue – Occurrence (Existence) and/or cut-off – Overstated

 Investors and bank rely upon this figure to evaluate success of organization –
management may overstate them
 Rebates for products being offered – need to check timing if prior to year-end
 Revenue appears to be increasing at a greater rate than expected (would expect minimal
growth but appears that sales are on track to increase more than anticipated)

Research and Development - Valuation – Overstated

 Products on dirty dozen list
 Ultimate Moisture and Moisture Gloss significantly undersold due to buyer error given
rapid change R & D may no longer have any value

Part b

Acceptable Audit Risk is low-medium – see analysis below (Note: this is somewhat judgmental,
some students may argue that it should be set at low)

Factors that increase engagement risk and cause the auditor to set acceptable audit risk at a lower
level
 The Dirty Dozen (company reputation) – can lead to decreased sales and a going concern
risk if unable to overcome cash flow issues

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-19
 Investors rely upon statements (for dividend calculations)- if statements contain material
errors that are not detected during the audit there is a high likelihood that our audit firm
will get sued.
 Bank requires audit to decide if increase line of credit- an external party is relying on our
opinion to make financial decisions. If statements contain material errors that are not
detected during the audit there is a high likelihood that our audit firm will get sued.
 Company close to breaching the covenants per the bank regarding the quick ratio
(although 9 months so could change), can lead to a going concern risk
 New COO and CFO – put in bonus system – occurrence of sales.
 Past poor control environment - minimal monitoring, could lead to errors (accuracy) of
the financial statement information.
 Key areas are understaffed (accounting) could lead to errors (accuracy) of the financial
statement information.
 Some strain on cash flows could lead to a going concern risk

Factors that increase audit risk (decrease engagement risk)

 Private company – limited number of F/S users – decreased risk exposure for our firm
(reduced likelihood of lawsuit)
 Investor group involved in providing advice to Cleo (although not an audit committee,
they have close interaction and management over their investment) reduces risk of
management override (material misstatements in various accounts)
 Audited since 2005 – past experience, knowledge of client’s operations.

Part c

Materiality benchmark - could argue net income, revenue, or assets (since bank and investors
rely upon those numbers)

Base
9 months
(unaudited)* Annualized 2017 (audited) Percentage
Calculation –
based upon
2017 figures
Sales $350 million 467,000 $450,000 ½ to 1% 2,500 – 4,500
Assets $285 million N/A $280,000 ½ to 1 % 1,400 – 2,800
Net Income $1 million $ 1,500 million 3% to 7% 75 – 150
* Students should recognize not a good base since it is unaudited but if choose this should annualize the figures –
once annualized – they should notice that the sales figure seem higher than expected based upon last year and the
changes in this year

The most relevant base for both users is net income. Given that both users would be highly
sensitive to misstatements, a lower percentage would be recommended.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-20
Part d

Factors identified in parts a and b to consider when determining the appropriate performance
materiality:
 Weak control environment, as evidenced by: minimal monitoring, understaffed
 Turnover of senior staff – New COO and CFO
 Appears to be several significant potential misstatements – revenue, inventory, and R&D
 Pervasive risk of misstatement of overall financial statements
Given these factors, would suggest to set performance materiality at 50% of overall materiality

7-36

a. See Worksheet 7-36A at the end of this solution. It is important to recognize that there is no
one solution to this requirement. The determination of materiality and allocation to the
accounts is always arbitrary. In this illustration, the auditor makes estimated adjustments for
problems noted by analytical procedures. This is an important step as the potential
adjustments reduce income before taxes, and thus materiality. The illustrated solution
recognizes that with downward adjustments, actual income may be much closer to the
contractual amount required for an additional contribution to the employee’s pension plan.
This creates a sensitivity that will need to be watched carefully as the audit progresses. The
allocation to the accounts is particularly arbitrary. It is noteworthy that the sum of allocated
amounts equals 1.5 times materiality for the financial statements as a whole. It is assumed
that this is consistent with the audit firm’s internal policies.

b. The level of acceptable audit risk is based on an evaluation of three factors:
1. The degree to which external users rely on the statements.
2. The likelihood that the client will have financial difficulties after the audit report is
issued.
3. The auditor’s evaluation of management’s integrity.

Stanton Enterprise is a public company and therefore has a high degree of reliance by external
users on its financial statements (as well as the employees for their pension calculation). The
Company’s operating results and financial condition indicate that there is very little likelihood
of financial difficulty in the immediate future. With regard to management’s integrity,
although there has been some concern with Leonard Stanton’s past bankruptcy, the carefully
monitored relationship has been good for the four years Stanton has been a client. On that
basis, it appears management integrity is good.

Overall, then, an acceptable audit risk level of medium would seem appropriate.

c. See Worksheet 7-36B that shows both horizontal and vertical analysis of the 2017 audited
and the 2018 unaudited financial statements, as well as computation of applicable ratios.
Following are the key observations to be made:

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-21
Overall Results Stanton Enterprises apparently had an extremely successful year in 2018.
Sales increased by 36.4 percent, gross margin increased by 4 absolute percentage points, and
income before taxes increased by 138.5 percent. Return on total assets and return on equity
increased and are at admirable levels. These results allowed the Company to increase its
dividends by 25 percent (recognizing that more shares were outstanding) and total
stockholder’s equity by 101.9 percent. Furthermore, the Company’s current, quick, cash, and
times interest earned ratios are up, and its debt to equity ratio is down, indicating that the
Company is extremely sound from a liquidity standpoint.

Trade Accounts Receivable In the face of such growth, trade accounts receivable increased by
59.3 percent, and at the same time, accounts receivable turnover slowed and days to collect
increased somewhat. However, the allowance for uncollectible accounts was only .3 percent
of gross receivables at the end of 2018, down from 1.0 percent at the end of 2017. This
implies that the allowance may be significantly understated for 2018 and must be looked at
very carefully during the current audit. This review would include considering whether a
liberalization of credit policies was used to help increase sales.

Property, Plant, and Equipment The Company made a significant additional investment in
property, plant and equipment, increasing them by 30.5 percent. These new assets will need
to be verified during the current audit. It is noteworthy that accumulated depreciation
increased by only 16.1 percent. This could indicate that depreciation on the new assets was
not recorded, but may not, depending on dates of acquisition and depreciation method used.
Depreciation must be tested considering these facts as determined.

Goodwill Goodwill also increased significantly, by $855,000. This implies that the Company
made an acquisition during the year. This could explain the increase in operating assets, and
any such transaction must be examined in detail as part of the audit. Also, the goodwill from
prior transactions must be considered during each audit and tested for possible impairment.

Accounts Payable Accounts payable went down from 2017 to 2018. This doesn’t seem
reasonable at all given an increase in business activity. It is very possible there are
unrecorded liabilities at the end of 2018, and this must be an area of major emphasis during
the audit.

Bank Loan Payable It seems somewhat strange for the Company to have an outstanding
balance on its bank loan payable at the end of 2018 given its excellent operating results. This
may be attributable to the growth in accounts receivable and inventory, or could be the result
of an acquisition, or they simply haven’t paid it off. In any case, verifying this balance is a
relatively easy audit procedure.

Income Taxes Payable and Income Tax Expense The Company’s effective tax rate for 2017
was 34 percent. Income tax expense is only 22.5 percent of income before taxes for 2018.
Income taxes payable on the balance sheet is significantly lower at 12-31-18 than would be
expected based on 2017. These both indicate that the Company has not made its final tax
accrual for 2018, and this area will require careful attention during the audit.

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-22
Common Shares Common shares increased by 25 percent. It is possible that this occurred in
connection with an acquisition (see Goodwill), or in some other way. The issuance of new
shares and surrounding circumstances will need to be understood and examined.

Sales Whenever there is a drastic increase in business activity, there is an increased risk of
problems. It is possible that controls will lapse or not be carefully observed. It is possible that
transactions will not be carefully accounted for. Therefore, in a situation such as Stanton’s it
is important to understand the nature of the changes that took place and to do a careful
review of controls. It will be especially important to thoroughly test cutoffs if both sales and
purchase transactions.

Cost of Goods Sold and Gross Profit Consistent with the comments under sales, the auditors
must determine why the gross profit percent has made such a significant improvement. Tests
of costs and inventories will be more extensive than in more stable circumstances.

Pension Cost It appears that the Company exceeded the contractual amount for additional
pension contribution. Yet, pension cost is a lesser percent of sales in 2018 than in 2017. This
may indicate that an accrual for additional pension cost was not made. As pension cost is a
complex and important area, it will be verified in detail during the audit.

d.

Balance Assertions for
Accounts Receivable
ACCEPTABLE
AUDIT RISK
INHERENT
RISK
ANALYTICAL
PROCEDURES
Existence Completeness Accuracy Classification Cutoff Valuation (realizable value) Rights and Obligation

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

Medium

High

High

Medium

See Note 5

See Note 5

See Note 5

See Note 5

High

High

See Note 5

RATIONALE

1. Acceptable audit risk is medium for the engagement; therefore, it is medium for accounts
receivable and all of its related objectives.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-23
2. Inherent risk would be considered medium for most assertions given significant changes in
sales and accounts receivable.

3. Inherent risk for cutoff is considered high due to the Company’s rapid growth in 2018 and the
general frequency of cutoff errors.

4. Inherent risk for realizable value (valuation assertion) is considered high because of the
Company’s rapid growth and the amount of judgment involved in establishing the allowance
for uncollectible accounts.

5. The analytical procedures performed are preliminary
only, and don’t provide substantive
evidence. However, they can indicate areas where possible problems exist. In other words,
they can’t lower risk, but can increase it. In this case, they corroborate the high inherent risk
level specified for cutoff and realizable value.

Stanton Enterprises
Worksheet 7-36A
Determination of Overall and Performance Materiality

Overall Materiality:

Income before taxes* $8,004,277
Possible adjustments - estimated.
See Worksheet 7-36B:
Increase allowance for
uncollectible accounts (220,000) Increase to equal same
% of trade accounts
receivable as prior year.

Increase accounts payable ( 1,070,000) Reflect same increase as
cost of goods sold.

Pension cost NA Can’t estimate.
May or may not

be required.
Adjusted net income before taxes $6,714,277

5 percent $ 335,714

Round down to $ 330,000

Instructor’s Solutions Manual for Auditing, Fourteenth Canadian Edition
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-24
 NI would be a reasonable benchmark given the users needs – shareholders, the bank
(cash flow concerns) and employees (additional contribution to pension plan is dependent
upon the recorded net income).
 Given that it is a public company and that employees would be particularly sensitive to
small changes, would recommend to use the lower percentage (5% is usually considered
acceptable for public companies) of acceptable range of 3 to 7%.

Note: A key consideration is whether the Company will be required to make its additional
pension contribution. As more information is obtained, the amount considered material
may be reduced to assure any possible misstatements in earnings are considered in light
of that contractual obligation. The auditor has the option of lowering the percentage (as
illustrated in the chapter, auditors at times do opt for less than 5%).

Performance Materiality

An acceptable range is between 50 to 75%. Given that the control environment is not
exceptionally strong and there are several significant adjustments, it would be appropriate to set
performance materiality at 60-65% of overall materiality. If use 65%, it is $214,500.

Chapter 7: Assessing the Risk of Material Misstatement
Copyright © 2019 Pearson Canada Inc.
7-25
7-36 (continued – Analytical Review)

Stanton Enterprises
Worksheet 7-36B, cont.
COMBINED STATEMENT OF INCOME AND RETAINED EARNINGS

Preliminary
12/31/18 %
Audited
12/31/17 %
%
Change
Sales $43,994,931 100.0 $32,258,015 100.0 36.4
Cost of goods sold 24,197,212 55.0 19,032,229 59.0 27.1
Gross profit 19,797,719 45.0 13,225,786 41.0 49.7

Selling, general and
administrative expenses 10,592, 221 24.1 8,900,432 27.6 19.0
Pension cost 1,117,845 2.5 865,030 2.7 29.2
Interest cost 83,376 0.2 104,220 0.3
-
20.0
11,793,442 26.8 9,869,682 30.6 19.5
Income before taxes 8, 004,277 18.2 3,356,104 10.4
138.
5

Income tax expense 1,800,000 4.1 1,141,000 3.5 57.8
Net income 6,204,277 14.1 2,215,104 6.9
180.
1

Beginning retained earnings 3,891,015 2,675,911
10,095,292 4,891,015
Dividends declared (1,250,000) (1,000,000)
Ending retained earnings $8,845,292 $3,891,015

SIGNIFICANT RATIOS

Current ratio 1.84 1.18
Quick ratio 0.82 0.42
Cash ratio 0.05 0.03
Accounts receivable turnover 12.41 14.50
Days to collect 29.40 25.18
Inventory turnover 5.35 4.89
Days to sell 68.20 74.57
Days to convert to cash 97.60 99.75
Debt to equity ratio 0.43 1.02
Tangible net assets to equity 1.34 1.96
Times interest earned 97.00 33.20
Efficiency ratio 2.62 2.64
Profit margin ratio 0.18 0.11
Profitability ratio 0.48 0.28
Return on total assets 0.45 0.27
Return on equity 0.64 0.54

Note: Some ratios are based on year-end balances,
as 12-31-16 balances are not provided.

Another Random Scribd Document
with Unrelated Content

Man kunde ikke høre andet end deres Stemmer. Et Lag nyfalden Sne
gjorde Skridtene lydløse.
„Skal jeg læse mere?“ spurgte Signe, henvendt til Faderen.
„Aa, lad det kun være,“ sagde han, rejste sig op, tog
Øjenskærmen af og gav sig til at spasere frem og tilbage over
Gulvet for at ryste Døsigheden af sig inden Aftenbønnen.
Det varede nu heller ikke mange Minutter, før der udenfor paa
Gaden hørtes en dyb Brummen, den gamle Vægters „Sang“. Det lød,
som om en fuld Mand gik og snakkede højt med sig selv. De to
Smaapiger begyndte straks at pakke deres Sysager sammen; ogsaa
Signe gav sig til at rydde op for Natten. Saa blev de to Tjenestepiger
hentet ind fra Køkkenet, og Signe satte sig ved det opslaaede Klaver.
Inde fra Sovekammeret lød atter Moderens Stemme.
„Skal vi iaften synge: „Lover Herren, han er nær.“
„Hører du, Signe,“ sagde Faderen, han havde stillet sig hen bag
den store Lænestol, paa hvis Ryg han hvilede sine foldede Hænder.
Signe havde en stor og ganske smuk Sopran, som hun brugte med
en ubehersket Kraft, der stod i en karakteristisk Modsætning til det
Maadehold, der prægede alle andre Livsytringer hos hende. Som
hun sad der med sine tykke, arbejdsrøde Hænder paa det gamle
Instruments gulbrune Tangenter og med Blikket løftet mod det Høje,
var det overhovedet ikke vanskeligt at se, hvad det var for en Tro og
et Haab og en Kærlighed, der havde givet denne endnu ikke
tyveaarige unge Pige Styrke til med en saadan Selvfornægtelse at
ofre sin Ungdom for Hjemmet og sine smaa Søskende. Det var dog

ikke nogen sværmerisk Betagethed, hendes lille, runde Ansigt lyste
af, mens hun sang, ikke denne overjordiske Henrykkelse, hvorunder
Himlene aabner sig og Sjælen bortrives af salige Syner. Som den
fuldblods Sidenius, hun var, havde hun slet ingen Anlæg for katolsk
Mysticisme. Den sikre Fortrøstning, der afspejlede sig i hendes Blik
og Miner, og som gav hendes Stemme en saa usædvanlig
Inderlighed og Kraft, udsprang af en forholdsvis nøgtern, dogmatisk
begrundet Overbevisning om at tilhøre den lille Flok, der fulgte
Retfærdiggørelsens snevre Sti, og hvis Arvelod var i Himlen, hvor
engang den evige Herlighed skulde blive Lønnen for al Møje og alle
Afsavn.
Midt i Salmens andet Vers tav Faderen pludselig og løftede
Hovedet med et lyttende Udtryk.
„Stille!“ udbrød han og standsede Sangen.
Samtidig kaldte Moderen inde fra Sengen: „Der er Nogen, der
ringer paa Portklokken,“ sagde hun.
Nu hørte ogsaa de andre den tunge Natklokke klemte derhenne i
den anden Ende af Huset, og denne usædvanlige Lyd midt i
Aftenens Stilhed virkede uvilkaarlig opskræmmende.
Faderen gik gennem et tilstødende Værelse ind i sin Stue, der laa
ved Siden af Porten, og slog her et Vindu op.
„Hvem kommer her og ringer ved Nattetid?“ raabte han ud.
Inde i Dagligstuen kunde man høre, at en Mandsstemme svarede
ude paa Gaden. Mens de to Smaapiger, helt uhyggelig tilmode, saae

paa hinanden og derpaa hen paa Søster Signe, der var bleven
siddende ved Klaveret, fortsatte Faderen derinde i barsk Tone:
„Deres Barn sygt … Hvad er Deres Navn, og hvor bor De? …
Krankstuegyden … Ja saa … Hvor gammelt er Barnet? … Et Aar! …
Det er besynderligt, som Folk i denne By faar travlt med at forlange
Præstens Hjælp, saasnart der er Fare paafærde. Til daglig føler de
ingen Trang til at føle Guds Nærhed. Hvorfor har De ikke ladet det
Barn døbe for længe siden? … Ja naturligvis skal jeg komme. De
maa gaa hjem og ordne det fornødne, at alt kan være parat, til jeg
kommer. — Og De maa sørge for, at der er Lys paa Trappen,“ raabte
han efter Manden, som allerede havde fjernet sig.
Da Præsten kom tilbage til Dagligstuen, spurgte han efter Peter
Andreas.
„Nu skal jeg kalde paa ham,“ sagde Signe, der vidste, at Faderen
paa Grund af sit svage Syn ikke gerne gik ud om Aftenen eller i glat
Føre uden Ledsagelse.
„Boel kan hente ham,“ sagde Præsten til den gamle Tjenestepige
og gik ind i Sovekammeret for at klæde sig paa. „Du, Signe, maa
blive her og hjælpe mig med Præstekjolen.“
Inde hos Moderen var imidlertid Natlampen bleven tændt.
„Tag endelig noget varmt paa dig, Johannes,“ sagde hun i sin altid
lidt modfaldne Tone. „Det er vist rigtig koldt iaften, jeg kunde høre
det paa Kirkeuret før. — Signe, hent Fa’ers forede Vest. Den hænger
inde i Skabet.“

Men nu kom den gamle Boel tilbage med den Besked, at Peter
Andreas ikke var paa sit Kammer, og at hun heller ikke havde kunnet
finde ham noget andet Sted i Huset.
Uvilkaarlig rejste Præsten sig fra den Stol, hvorpaa han netop
havde anbragt sig for at faa Præstekraven sammenheftet med en
Naal bag i Nakken. Han blev bleg. Og da han nu paa Pigens
forstyrrede Ansigtsudtryk kunde se, at hun vidste mere, end hun
havde sagt, gik han hende tæt ind paa Livet og sagde bydende:
„Hvad er der? … Tal ud! … Du skjuler noget.“
Skælvende af Angst for Præstens Vrede gik hun til Bekendelse og
fortalte, at hun, der ligesom Peter Andreas havde sit Kammer paa
Loftet, flere Gange i den senere Tid havde hørt ham liste om
deroppe om Natten; og da hun nu fandt hans Værelse tomt, havde
hun derfor anstillet en nærmere Undersøgelse og derved fundet
Vinduet i Forstuen staaende paa Klem og friske Spor i Sneen
udenfor.
Henne i Sengen havde Moderen forsøgt at rejse sig. Nu lagde hun
sig tilbage paa Puden med et klagende Udbrud og holdt Haanden for
Øjnene som En, for hvem det svimler.
Præsten gik hen til hende og greb hende om den anden Haand.
„Rolig, Mo’er … rolig!“ sagde han, skønt hans egen Stemme
skælvede.
„Gud se i Naade til os!“ stønnede hun.
„Amen!“ sagde Præsten stærkt, — han slap ikke hendes Haand.

Imidlertid befandt Peter Andreas sig ude paa de store Bakker
nordfor Byen, hvor en livlig Skare halvvoksen Ungdom i disse Aftener
drev Slædesport i det klare Maaneskin. Det var selve den „kongelige
Amtschaussé“, man havde udvalgt til Bane, — en bred, jævnt
nedadskraanende Vej, der fra Bakkehøjden førte i en enkelt stor
Svingning lige ind til Byen, ja her kunde man endda, dersom man
havde tilstrækkelig Fart paa og ikke var bange for Vægterne, rutsje
gennem hele den stejle Nørregade næsten ned til Torvet foran
Raadhuset.
Under denne lange Nedfart havde man foran sig den frieste og
videste Udsigt over Egnen: først nedover selve den snedækkede By
med rødt Lygtelys i Gaderne og hvidt Maaneskin paa Tagene;
dernæst over den tilfrosne Fjord og de islagte Enge; endelig over det
fjerne Bondeland med dets Landsbyer, Skove og tilsneede Marker.
Og ovenover alt dette en høj, vatret Himmel, hvor Maane og Stjerner
syntes at lege Skjul bag Skyerne — som havde disse gamle Kloder
ladet sig smitte af Ungdommens Lystighed.
Hallo! Under skingrende Fløjten og raske Tilraab foer de
skinnebeslaaede Slæder nedad den isglatte Vej, styret ved Hjælp af
lange Pigkæppe, der slæbte efter dem som et Ror, … hoppede over
Smaasten, løftede sig over enhver Forhindring saa let som en Baad
over en Bølge. Hist og her ved Siden af Vejen stod Smaaklynger af
halvvoksne Tjenestepiger med indbundne Hoveder og med
Hænderne viklede ind i Forklæderne som i en Muffe. Naar det nu
hændte, at en af Idrætsmændene tumlede bagover og blev
siddende paa Banen som en afkastet Rytter, mens den tomme Slæde
med forøget Hast fløj videre nedad Bakken, — opløftede der sig fra
disse Klynger en ubarmhjertig Kvindelatter, tilsat med en hoverende
Hujen fra de Drenge, der tilfældigvis i det samme foer forbi.

Værst gik det i slige Tilfælde ud over Latinskolens Drenge,
„Studenterfrøene“, som var i afgjort Mindretal. Peter Andreas’
højeste Unaade ramte derfor den af dem, der tilføjede Standen et
saadant Nederlag.
Selv styrede han med overlegen Sikkerhed sin nye, flotte,
rødmalede Langslæde, „Blodørnen“ kaldet, den han udenvidere
havde taget paa Kredit hos en af Byens Hjulmænd, og som han om
Dagen holdt skjult i en af Tømmergaardene. Let og lydløst næsten
fløj den gennem Luften paa sine engelske Rundjern, mens han i
eetvæk brølte: „Varsko!“ Hans runde Kinder glødede; hans Øjne var
stive af triumferende Iver og Kappelyst. Undertiden rejste han sig
midt under Farten op paa Mederne, svang sin Pigstav over Hovedet
som en Kriger en Lanse og raabte: Hej-Hallo-Ho! Hans sydende
Livsmod, al den viltre, ærelystne Ungdomskraft, han maatte skjule
og nedkue i Hjemmet og paa Skolen, brød i saadanne Øjeblikke frem
hos ham i et Overmod, der gjorde ham en Smule latterlig selv for
hans bedste Venner mellem Kammeraterne.
Pludselig hørtes et højt, varskoende Raab nede fra Foden af
Bakken. I samme Nu styrede alle Slædefarerne ud til Vejkanten og
lod sig vælte ned i de dybe Grøfter paa begge Sider. Ogsaa de, der
var paa Vej opefter, forputtede sig i Hast bag Snedriver og Buske,
mens alene Pigebørnene blev staaende oprejst og nøjedes med at
stikke Hovederne sammen og fnise.
Nede ved Indkørselen til Byen var Vægteren kommen tilsyne. I sin
lange Kavaj, med Blikskiltet skinnende paa Brystet som en Stjerne,
stod han der i Maanelyset for Enden af det mørke Stræde. Af Hensyn
til de købstadsøgende Bønders Heste var al Slædesport paa
Landevejen strengelig forbudt. Drengene havde derfor udstillet

Vagtposter hist og her under Bakken for at sikre sig mod en
Overrumpling. Og nu stod den frygtede „Wolle“ dernede og saae op
mod den pludselig ganske tomme Vej, mens der hist og her fra
Grøfterne lød et halvkvalt „Kuk-Kuk“ eller „Mi-jav“, efterfulgt af
Grinen og Fnisen. Saa opløftede han truende sin Stok, vendte sig
hovedrystende om og gik tilbage ind i Byen.
Kort efter hørtes igen Vagtmandskabets Signal. Og et Par
Minutter efter var Legen paany i fuld Gang over hele Banen.
Imidlertid havde en af de større Læredrenge faaet en af Pigerne
lokket med paa sin Slæde, et Syn, der øjeblikkelig fik Ærgerrigheden
til at flamme op i Peter Andreas’ Bryst. Midt under Nedfarten
standsede han udfor en Klynge lattermilde Pigebørn og indbød den
allerlængste af dem til at slaa Følge. Efter lidt Nølen gav hun efter
og satte sig foran ham overskrævs paa Slæden. Dristigt slyngede
han Armen om sin Erobring, — og Blodørnen foer afsted.
„Varsko!“ brølte han af sine Lungers fulde Kraft; han maatte
forkynde Verden sin Triumf.
„Saae du Peter Andreas? … Ja, det var jo Per!“ hørte han i
Forbifarten fra et Par af Kammeraterne, der var paa Vej opefter med
deres Slæder. Hans Hjerte svulmede. Han havde opfanget den
ufrivillige Beundring i Tonefaldet.
Ogsaa Pigebarnet — en sortøjet og sortlokket Tiggertøs — vendte
sig under den vilde Fart anerkendende om imod ham og grinte med
en stor, rød, halvaaben Mund, der fik hans Kinder til at brænde.
Gamle Drømme vaagnede paany i hans Bryst, … Drømme om
Natmandsliv og Natmandslykke paa den store, frie Hede, Drømme

om et sorgløst Vandrerliv, om et Hjem i et Telt eller en Jordhytte,
ene med Stjernerne og de flyvende Skyer.
Slæden standsede først helt nede foran Byen, og Pigebarnet vilde
nu rejse sig for at vende tilbage til sine Veninder. Men Peter Andreas
tvang hende til at blive siddende, — han vilde ikke slippe hende og
gav sig til at trække hende opad Bakken. Fod for Fod stred han sig
opefter med sin tunge Byrde. Han indbildte sig at være en Kriger, en
Viking, der vendte hjem fra Sejrstogt i fremmede Lande og førte sit
Krigsbytte med sig, en dejlig Kvinde, en ranet Prinsesse, der nu
skulde være ham til Vilje deroppe i hans Bjælkehus dybt inde i
Skovene, … og sporet af sin Fantasi stemmede han Fødderne mod
den isglatte Skraaning med en Kraftanspændelse, saa Sveden sprak
ham af Panden.
Da de havde naaet Bakketoppen, og idet han igen anbragte sig
bag paa Slæden for at fare nedover, vendte Pigen sig om imod ham
og sagde:
„Er det sandt, hvad de siger, at du er en Søn af Præsten?“
Spørgsmaalet trak ham saa hovedkulds tilbage til Virkeligheden, at
han formelig blegnede derved.
„Nej!“ stødte han frem mellem Tænderne — med et Eftertryk, der
forplantede sig helt ned i hans Fødder. Og Blodørnen fløj nedover
Bakken, saa Skinnejernene sang.
Og virkelig havde han heller aldrig saa stærkt som i dette Øjeblik
følt, at han ikke hørte hjemme dernede i den halvmørke, beklumrede
Stue, hvor hans Fader og Søskende nu sad og sang Salmer og bad
bange Bønner midt i Vinternattens Eventyrpragt — en Slags

Underjordiske, blinde for Lysets Glans, fulde af Gru for Livet og dets
Herlighed. Han følte sig tusinde Mile borte derfra, i en hel anden
Himmelegn, i Pagt med Solen og Stjernerne og de sejlende Skyer.
Tys! — Hans Øre fangede med eet en gammelkendt Klang
dernedefra … Kirkeklokkens Slag. Som et Budskab fra
Underverdenen steg den op til ham gennem den sølvlyse Frostluft …
elleve tunge, mørke, langsomme Slag. Hvor han hadede den Lyd!
Allevegne og til alle Døgnets Tider brød den skurrende ind i hans
Lykkedrømme … advarende, kaldende. Det var ikke muligt at flygte
saa langt, at den ikke indhentede ham. Som en usynlig Aand
forfulgte den ham paa alle hans forbudne Veje. Naar han om
Foraaret havde stjaalet sig ud paa Engene med sin Kæmpedrage
„Heljo“, eller naar han om Sommeren drev med en Jolle ude paa
Fjorden og trak Aborrer, … hvert Kvarter listede denne Spøgelserøst
sig ind i hans Øre med sin besværgende Mumlen.
„Hallo!“ skreg han for at overdøve Røsten og krystede i
udfordrende Trods den lange Pige endnu kraftigere i sin Arm. Hun
vendte sig atter smilende om imod ham med et Blik, der jog ham en
sød Kuldegysning nedover Ryggen.
„Du er smuk,“ hviskede han ind i hendes Øre. „Hvad hedder du?“
„Oline.“
„Og hvor bor du?“
„I Smedestrædet … Riisagers Gaard … Og hvor bor du?“
„Jeg?“
„Ja. Naar du ikke er Præstens Søn, hvem er du saa?“

„Hvem jeg er? … Jeg? … Det kan jeg ikke sige dig. — Men skal vi
mødes imorgen Aften i Voldstrædet, naar det er bleven mørkt?“
„Det kan vi jo gerne.“
Uden at agte nogen Fare havde han overskredet Bygrænsen og
foer nu i fuld Fart videre nedad Nørregade. Han var dog ikke
kommen langt, før en stor Skikkelse sprang frem fra et Gadehjørne
og med et tordnende „Holdt“ huggede den krumme Ende af en Stok
i Slæden, saa denne væltede og kastede det sammenslyngede Par
ud i Sneen. Med et vildt Skrig flygtede Pigebarnet, mens Peter
Andreas følte sig grebet i Nakken af Ole Vægters kraftige Næve.
„Kom nu her, du Knægt! Jeg skal lære Jer Satens Drenger at holde
Jav med Øvrigheden. Paa Raadstuen med ham! … Ingen Snak! …
Hvem er du en forbandet Søn af?“
Peter Andreas forstod straks, at her maatte der Opfindsomhed til,
om han skulde slippe ud af Klemmen. Hurtigt og ligesom aandeløs
sagde han:
„Det var godt, jeg traf Dem, Vægter! Der er stort Slagsmaal
deroppe mellem Drengene. Iversens store Læredreng har trukket
Kniv. De maa skynde Dem, … han er helt rasende.“
„Hvad er’et, han siger?“
„Ja, han har stukket Alfred … Borgmesterens Søn. Bare han ikke
er død. Han ligger deroppe i en stor Blodpøl.“
„Borgmesterens Søn!“ stønnede Vægteren og slap sit Tag.

„Jeg løber hen og siger det til Familjen og henter Doktor
Carlsen,“ sagde Peter Andreas og greb hurtig efter Slæderebet.
Før Vægteren fik sig besindet, var han væk.
Klokken var bleven næsten tolv, da han, efter at have svunget sig
over Naboens Plankeværk, krøb ind gennem det Forstuevindue, han
ved sin Bortgang havde ladet staa paa Klem. Han havde trukket
Støvlerne af sig ude i Sneen, og med forsigtige Skridt listede han
henimod Loftstrappen. I det samme blev Døren til Studereværelset
reven op. Faderen stod foran ham med en Lampe i sin opløftede
Haand.
I nogle Øjeblikke stod Fader og Søn saaledes overfor hinanden
uden at tale. Der hørtes kun en klirrende Lyd af Kuplen paa Lampen
i Pastor Sidenius’ sitrende Haand.
„Ad Tyvens Vej gaar du ind og ud af din Faders Hus,“ sagde
Præsten endelig. — „Hvor kommer du fra?“ tilføjede han lidt
efter med halv Stemme, som havde han næppe Mod til at høre
Svaret.
Peter Andreas fortalte uden Omsvøb eller Forsøg paa
Besmykkelse, hvor han havde været, — han ringeagtede i dette
Øjeblik Faderen for dybt til, at han kunde faa sig til at lyve for ham.
Og da han nu var gaaet til Bekendelse, tilstod han med det samme
baade Købet af „Blodørnen“ og sin Gæld hos Hjulmanden.
„Saa vidt er det altsaa kommen med dig?“ sagde Faderen uden at
lade sig mærke med, at den værste Angst i Virkeligheden var bleven
taget fra ham. Han vidste, at der et Par Steder i Byen fandtes
Smughuler for Uterligheden, og han havde frygtet for, at det var til
et saadant Sted, Sønnen ved slet Eksempel var bleven lokket hen.

„Gaa i din Seng!“ fortsatte han. „Du er og bliver et Syndens Barn! …
Imorgen tales vi nærmere ved.“
Da Peter Andreas tidlig den næste Dag blev kaldt ned til
Morgenandagten i Dagligstuen, var han forberedt paa en Gentagelse
af den højtidelige Brændemærkning, der i sin Tid var overgaaet ham
i Anledning af Æbletyveriet. Signe sad ved Klaveret, hvor der
brændte et enligt Lys. Resten af den store Stue laa i Mørke, og der
var saa koldt, at der stod en Taage ud af Mundene paa dem, der
sang.
Imidlertid blev baade den første og den anden Salme sungen
tilende og Trosbekendelsen fremsagt, uden at der skete nogen
Hentydning til Gaarsaftenens Begivenhed. Heller ikke senere paa
Dagen blev der talt et Ord til ham derom. Pastor Sidenius havde den
hele Formiddag siddet ved sin Hustrus Seng, og Forældrene var
kommen til den Erkendelse, at det var frugtesløst længer at forsøge
paa ved Overtalelser at indvirke paa Drengens Sind, — der kunde nu
kun haabes paa, hvad Tiden og Livets Tugt ved Guds Naade kunde
udrette. Den eneste Foranstaltning, der blev truffen, var den, at
Naboens Plankeværk forsynedes med opadvendte Spigersøm, og at
Faderen fremtidig hver Aften personlig forvissede sig om, at Sønnen
laa i sin Seng.
Peter Andreas var ligeglad. Intetsomhelst af, hvad man foretog sig
med ham i Hjemmet — det være sig ondt eller godt — gjorde
længer noget Indtryk paa ham. Den Tid var forbi, da han lagde
Planer om ved et eller andet eventyrligt Skridt — en formelig
Opstand eller en hemmelig Flugt — at forkorte sin Pine og drage ud i
Verden for paa Lykke og Fromme at opsøge det Kongerige, hans
Drømme havde forjættet ham. Han var nu baade gammel nok og

forstandig nok til at indse, at han hurtigst og sikrest vilde kunne naa
den attraaede Uafhængighed, naar han taalmodig gik sin Skolegang
tilende, — og forresten varede det heller ikke længe, før han udfandt
andre Midler til at skuffe Faderens Aarvaagenhed. Naar alt i Huset
var bleven stille, firede han sig ved Hjælp af en Tougende fra sit
Gavlvindue ned paa Portrummets Halvtag og lod sig herfra glide
langsmed Nedløbsrenden ned paa Gaden, — og endnu mangen
maaneklar Nat laa han ude paa Fjorden med sin elskede Fiskesnøre
og forærede ved Hjemkomsten Vægteren sin Fangst for at holde
hans Mund lukket.
Ogsaa med den sortøjede Oline fra Riisagers Gaard havde han
fundet Lejlighed til at forny Bekendtskabet. De havde et Par Gange
haft Stævnemøde om Aftenen i en af Byens store Tømmergaarde;
men forresten var de hurtig bleven færdig med hinanden. Den altfor
grovkornede Ligefremhed i Tøsens Udtryk og Lader havde gjort ham
skamfuld, og da hun engang ligefrem forsøgte Angreb paa hans
Dyd, havde han med Skyhed slængt hende fra sig og søgte hende
ikke tiere.
En særlig Forkærlighed havde han for Havnen og det Liv, der —
fattigt nok forresten — rørte sig paa Bryggen mellem Kulskibene og
de smaa, svenske Tømmerlastere. Dernede laa en lille
Provianteringsbod, hvis Bestyrer han havde lært at kende, og her
tilbragte han ofte sine Fritimer for at kunne høre paa Søfolkenes
Fortællinger om deres Oplevelser i fremmede Lande, om de store
Oceandampere med deres Fragt af indtil to Tusinde Personer, og om
Livet paa de store Havnepladser med deres vældige Skibsværfter og
Dokker.

Sømandslivet fristede ham dog ikke. Han havde sat sig et større
Maal. Han vilde være Ingeniør. Denne Stilling syntes ham nemlig at
byde de fleste Muligheder for Virkeliggørelsen af hans Drøm om et
stolt og frit omflakkende Liv, rigt paa Eventyr og spændende
Tildragelser. Desuden vilde han ved at vælge en saadan rent praktisk
Livsgerning paa den tydeligste Maade udskille sig fra sin Slægt og
bryde med dens saa forherligede, aarhundredgamle Traditioner.
Hans Valg var en bevidst Udæskning, navnlig overfor Faderen, der
plejede at tale meget nedsættende om Folks Glæde ved Tidens store
tekniske Fremskridt. Saaledes havde han engang, da der var bleven
en Del Røre blandt Borgerne i Anledning af et Forslag om at søge
Byens hensygnende Skibsfart fremmet ved en Uddybning af
Fjordindløbet, udtalt sig yderst ringeagtende om den hele Sag.
„Disse Folk med deres idelige Bekymringer for alle andre Ting end
det ene fornødne,“ havde han sagt. Fra den Dag vidste Peter
Andreas, at han vilde være Ingeniør.
En Tilskyndelse i samme Retning fik han desuden henne fra
Skolen. Mens de fleste af hans Lærere, paavirket af Forældrenes
Opfattelse af ham, allerede paa et tidligt Tidspunkt havde opgivet
ham som En, der dog aldrig vilde drive det til noget ordenligt, havde
han efterhaanden vundet sig en Ven og Beskytter i sin
Matematiklærer. Denne, en gammel Militær, udtalte sig endog
særdeles rosende om hans Evner overfor Faderen, naar denne —
som det et Par Gange havde været Tilfældet — i sin Utaalmodighed
tænkte paa at tage ham ud af Skolen for straks at sætte ham til et
Haandværk. Det saae næsten ud, som om den gamle Soldat dreves
hertil af en forstaaende Deltagelse for Drengen og fandt en
Tilfredsstillelse i at bringe den strengt dømmende Præst til Tavshed
med sine Lovord.

Ellers var det nu saaledes, at Byens Stemning overfor Pastor
Sidenius og hans Hus var i Færd med at vende sig. Tiden og Vanen
havde omsider ogsaa i dette Forhold gjort sin forsonende Gerning.
Hertil kom, at adskillige af de gamle Købmænd og Studeopdrættere,
som hidtil havde behersket Byens offenlige Mening, i Aarenes Løb
var døde, og — hvad der var det væsenligste — det havde for de
flestes Vedkommende vist sig, at hverken deres Handelsomsætning
eller deres Formue stod i rimeligt Forhold til den Myndighed, de
havde tiltaget sig i alle Byens Anliggender. Det havde været
Forretningsfolk af den gamle Skole, der i deres Bondehovmod ikke
vilde erkende, at Tiden løb fra dem, og som lod haant om de
ændrede Former, Samfærdselsmidlernes Udvikling havde givet
Handelen. Flere af Byens bedste Familjer, der havde levet stort paa
nedarvet Rigdom, sank i Aarene efter Krigen næsten ned til
Fattigdom. Og som Velstanden svandt, voksede Trangen til
Religionens Trøst. Pastor Sidenius’ myndige Ord om det Timeliges
Forfængelighed og Armodens og Savnets sande Rigdom begyndte at
finde Forstaaelse hos Folk og allermest netop hos dem, der forhen
havde staaet ham haardest imod. Stadig øgedes den Skare af
Andægtige, der om Søndagen samledes om hans Forkyndelse, og
det hændte aldrig mer, at nogen af Byens Borgere undlod at hilse
ham, i hvert Fald naar han var i Ornat.
* * *
Det var under den videre Udvikling af disse Forhold, at Befrielsens
Time endelig slog for Peter Andreas. Takket være den gamle
Matematiklærers indtrængende Forestillinger hos Faderen havde
denne omsider indvilliget i at lade ham rejse til Hovedstaden for at
studere ved det polytekniske Institut. Han var nu seksten Aar.

En smuk Høstaften, da den ugenlige Passagerbaad langsomt
dampede ud gennem Fjordens endnu lige tilgroede Krumninger paa
Vej til København, stod Peter Andreas henne i Agterstavnen med en
Taske over Skuldren og saae tilbage imod Byen, der tegnede sig
bestandig mørkere mod den gulrøde Aftenhimmel. Løsrivelsen fra
Hjemmet havde ikke kostet ham Taarer. Selv Afskeden med Moderen
var gaaet for sig uden større Sindsbevægelse. Og dog, som han nu
stod der i sin nye, skræddersyede Dragt, med en
Hundrededalerseddel indsyet i Foret paa sin Vest, og saae Byens
Tagvrimmel og Kirkens tunge Murstenstaarn svinde bort mod den
lysende Himmelrand, greb Benauelsen ham, ja der rørte sig en vag
Følelse af Taknemlighed i hans Bryst. Han syntes nu selv, at han ikke
havde faaet sagt Hjemmet og Forældrene Farvel paa rette Maade,
og han ønskede næsten, at han kunde vende om og tage Afsked
endnu engang. Om det saa var den fjerne Lyd af Kirkens
Aftenklokke, der bares ud til ham over Engene som Hjemmets sidste
Hilsen og Advarsel, saa vakte den nu kun hans forsonlige Følelser.
Denne let bevægede Stemning holdt sig hos ham den første Tid
under Opholdet i København. Den forstærkedes endda,
efterhaanden som han blev et Bytte for den særegne
Forladthedsfølelse, der i Begyndelsen knuger Provinsboeren i den
store By med dens lutter fremmede og ligegyldige Ansigter. Han
kendte ikke et Menneske i København. Ingen af hans
Skolekammerater var endnu kommen dertil, idet de havde fortsat
deres Skolegang for at blive Studenter. Han kunde de første Uger
blive helt modløs i sin Ensomhed; og ofte gik han ned til Børsbroen
for at se, om der ikke skulde være kommen en Æbleskipper
derhjemmefra, med hvem han kunde faa sig en Passiar om Byen og
fælles Bekendte. Kun hans Følelser overfor Faderen undergik ingen

væsenlig Forandring; det var bestandig til Moderen, han skrev, naar
han overhovedet lod høre fra sig.
Af hans ældre Brødre havde den ene — Thomas — allerede for et
Aarstid siden fuldendt sine Studier og var bleven Kapellan et Sted
paa Landet. Den anden, Eberhard, boede ganske vist stadig i Byen
men var i Øjeblikket bortrejst; og selv da han kom tilbage, saaes de
to Brødre saa godt som ikke. Eberhard var en omsigtsfuld og
ængstelig Natur, der sluttede sig inde i sig selv af lutter Frygt for at
komme i Berøring med noget, der kunde tænkes at skade hans
Anseelse. Han følte sig derfor højst generet af denne vanslægtede
Broder, der saaledes var kommen tilløbende og vilde gøre sig
gældende uden engang at være Student.
I det første Par Maaneder boede Peter Andreas oppe paa en
elendig Bagstuekvist i den indre By med Udsigt til en Mængde røde
Tage. Senere flyttede han ud til et Par gamle Folk i Nyboder.
Da Vinteren kom og Julen nærmede sig, begyndte han at spare
Penge sammen for at kunne rejse hjem i Ferien uden at behøve at
bede Forældrene om Rejsepenge. Det var særlig Middagsmaden og
Kakkelovnsvarmen, det gik ud over. Tilsidst levede han udelukkende
af Brød og Kaffe.
Lillejuleaftens Dag rejste han saa hjem landværts, efter forinden
at have meldt sit Komme med et Par Linjer i et Brev.
Under den daglange, uendelige Kørsel gennem Sjælland og Fyen
og ved Synet af de mange glade Julerejsende, der fyldte Kupeerne
og overalt ved Stationerne modtoges af jublende Slægt og Venner,
voksede hans egen Forventning, saa den tilsidst stemte ham helt
højtidelig. Han huskede derhjemmefra, med hvilken Spænding hans

ældre Brødres Hjemkomst altid var bleven ventet; hvorledes
Lamperne var tændt i alle Stuerne, og hvorledes Aftensmaaltidet var
bleven udskudt til efter Togets Ankomst for at gøre Modtagelsen des
mere festlig. Og han tænkte paa sine gamle Kammerater, som
muligvis allerede nu vidste, at han vilde komme, og som maaske
vilde modtage ham paa Stationen.
Paa Vejen op gennem Jylland tømtes efterhaanden Kupeen, og
tilsidst blev han alene. Mørket var faldet paa, Lygten under Loftet var
bleven tændt, Storm og Regn slog mod Ruderne. Han havde endnu
halvanden Time at køre i. Saa strakte han sig, saa lang han var, paa
Bænken og faldt i Søvn.
Han vaagnede ved, at Toget kørte over en Bro. Hans Hjerte kom til
at banke. Den Lyd kendte han. Det var Skærbæk-Broen. Saa var der
kun fem Minutter igen.
Han foer til Vinduet og tørrede Duggen af … ja, der var Aaen … og
Engene og Skærbæk Bakker. Og nu svingede Banen, og Byens første
Lygter skimtedes gennem Regntaagen.
Søsteren Signe stod paa Perronen for at modtage ham. Der jog
straks en lille Ubehagsfornemmelse igennem ham, da han opdagede
hende. Hun stod der, lidt rundrygget, i en halvkort, skrækkelig
gammeldags Kaabe, med sorte Uldhandsker paa Hænderne og
Kjoleskørtet opheftet, saa man saae et Par lange, tynde Ankler over
et Par store Fødder i Galosjer. Det generede ham, at hun havde
stillet sig saadan op og givet sin uheldige Figur til Pris for Folks
Kritik. Desuden havde han bestemt ventet at se sine to yngre Brødre
— Tvillingerne — og det vakte hans Mistanke, at det netop var
Signe, der modtog ham, fordi hun var den af alle hans Søskende,
med hvem han allerdaarligst forligedes.

Paa Vejen hjem gennem Gaderne forstod han da ogsaa snart af
hendes Tale, at Forældrene ikke var helt tilfredse med hans Besøg;
de fandt det mindre vel betænkt af ham, at han allerede havde taget
sig Ferie. En saadan Rejse kostede jo ogsaa mange Penge, sagde
hun, — han burde i hvert Tilfælde først have indhentet Faderens
Tilladelse.
Endnu før de naaede Præstegaarden, var Peter Andreas’ Følelser
bleven grundig afkølede. Og da han nu kom ind i Dagligstuen og
saae Faderen sidde der paa sin sædvanlige Aftenplads i den gamle,
falmede Lænestol med sin grønne Papskærm for Øjnene, fortrød han
allerede, at han ikke var bleven i København. Det var nu aabenbart
ogsaa kun med nogen Overvindelse, at Faderen bød ham
velkommen og klappede ham paa Kinden. Døren ind til Spisestuen
var lukket; Peter Andreas kunde høre, at der blev skuret Gulv
derinde; og da han henne paa Bordet fik Øje paa en Bakke med
noget Smørrebrød, forstod han, at de andre havde spist. Moderen
laa som altid i Sengen. Hendes Velkomst manglede hverken
Oprigtighed eller Varme; hun kyssede ham bevæget paa begge
Kinderne; men Peter Andreas’ Hjerte var bleven koldt.
Han var for ung til at forstaa, at han ikke led anden Forurettelse
end den, der i Almindelighed bliver de yngre af en stor Børneflok til
Del, fordi de ældste har høstet Førstegrøden af Forældrenes
Kærlighed. Selv om denne ikke netop bliver mindre, forandrer den
dog Karakter, mister Nyhedsglæden, der lyser saa festlig over
ethvert Fremskridt hos de ældre. Da Per ved Sengetid blev alene
oppe paa sit gamle Loftskammer, gav han sig til at le. Han var i
Grunden nu mere ærgerlig end krænket. Han gjorde Nar af sig selv.
Han spottede over den Sentimentalitet, der havde faaet ham til at

længes efter dette saakaldte Hjem, og han svor dyrt paa ikke oftere
at lade sig narre af den Slags Fornemmelser.
Og da saa Juledagene oprandt med al den himmelvendte
Højtidelighed, han selv var ganske udenfor, med den stadige
Kirkegang og den megen Salmesang, talte han blot Timerne, til han
kunde komme bort og igen være fri og uafhængig i København.
Ogsaa Gensynet med Kammeraterne havde nemlig bragt Skuffelse.
Nogle af dem vilde knap nok kendes ved ham igen, paavirkede som
de var af deres Forældre. Paa Grund af, at hans Fader og Søskende
kun ugerne talte om ham, havde Folk i Byen nemlig faaet den
Mening, at han var et Menneske, der var kommen paa Afveje. Flere
af Kammeraterne begyndte desuden allerede at føle sig i deres
Værdighed som vordende akademiske Borgere. Han havde straks
besøgt dem alle; men de fleste af dem modtog ham forlegent, og
ingen af dem havde bedt ham om at komme igen.
Straks efter Nytaar vendte han saa tilbage til København.
Andet Kapitel.
En af Nyboders bedst kendte og mest agtede Personer paa den
Tid, hvorom her fortælles, var den gamle, pensionerede
Højbaadsmand Olufsen i Hjertensfrydgade. Hver Formiddag, naar St.
Paulskirkens Taarnur slog elleve, kunde man se hans høje, magre,
lidt duvende Skikkelse træde ud af den lave Dør i det lille, to
Stokværks Sted, hvis øverste Lejlighed han beboede, og et Øjeblik
blev han staaende ude paa Fortovet for paa Sømandsvis at kigge op
til Skyerne og lade Blikket løbe henover Tagryggene som over

Takkelagen paa et Skib. Han var klædt i en noget falmet men yderst
omhyggelig afbørstet Overfrakke, i hvis Knaphul der saaes et bredt
Dannebrogsbaand. Paa sit hvide Hoved bar han en graa Cylinderhat,
og paa den venstre Haand, med hvilken han støttede sig til sin
Paraply, havde han en gammel, runken Skindhandske.
Med den højre Arm lagt bag om Ryggen trippede han derpaa
langsomt og forsigtigt henad den ujævne Fliserække. Samtidig kom
hans Kone tilsyne i Gadespejlet oppe foran Salsvinduet, hvorfra hun
blev ved at følge ham med Øjnene, indtil han var sluppen vel over
den dybe Rendesten ved Hjørnet af Elsdyrsgade. I en storblomstret
Nattrøje og med en Avispapirs-Papillot foran hvert Øre stod hun
deroppe og nød Synet af hans velplejede Person med en stolt
Selvtilfredshed, som var han helt og holdent hendes eget Værk.
I det Øjeblik, Højbaadsmanden kom forbi Nyboders Vagt med den
høje Galge, hvori Alarmklokken hang, flyttede han Paraplyen over i
den højre Haand for at kunne hilse med den behandskede, dersom
nogen af Vagtmandskabet skulde give ham militær Honnør — noget,
han satte stor Pris paa og altid nøje mærkede sig. Derpaa drejede
han om ad Kamelgaden og stilede ned imod Amalienborg Slotsplads,
hvor han daglig indfandt sig til det Klokkeslet, da Vagtparaden trak
op. Naar han nogen Tid havde hørt paa Musiken, gik han tilbage
over Store Kongensgade og gennem Borgergade og videre ind i
Byen.
Her, hvor han var udenfor sit fordums Magtomraade; hvor Ingen
kendte ham som Højbaadsmand Olufsen, der havde faaet
Dannebrogen af Kongens egen Haand; hvor han kort sagt var en
ganske almindelig Spaserende, som Folk ustraffet kunde rende paa
Albuen, — her sank han uvilkaarlig noget mere sammen i Ryg og

Knæ, mens han lidt ængstelig stavrede frem paa sine ømme Fødder
mellem de ilsomt forbifarende Mennesker. Længere end til
Købmagergade gik han aldrig. Hvad der laa paa den anden Side af
denne Gade, var for ham ikke det rigtige København men en Slags
Forstad, saa afsidesliggende, at han ikke kunde begribe, hvor Nogen
vilde bo der. Det var Adel- og Borgergade, der i hans Øjne var Byens
Hovedaarer; og forøvrig var det Kvarteret Grønne-Sværte-
Regnegade, der tilligemed Toldboden og Holmen udgjorde hans
Verden. Naar han paa sin Spaseretur var naaet til den sidste
Børstenbinder i Antonistræde eller havde været inde i Jomfru
Jordans Lejebibliotek i Silkegade for at bytte en Bog for sin Kone,
vendte han om og gik hjem.
I Almindelighed varede det dog endnu et Par Timer, inden han
naaede tilbage til Hjertensfrydgade. Det var nemlig hans Vane at
stille sig op paa alle Gadehjørner for at betragte de her
sammenflydende Strømme af Mennesker og Vogne. Navnlig havde
han trods sine firsindstyve Aar og sine rindende Øjne et
langtskuende Blik for alle Tjenestepiger og særlig for dem, der gik
med bare Arme. Hændte det, at en saadan i Forbifarten strøg ham
tæt forbi, tilhviskede han hende en eller anden Kærlighedserklæring
og skyndte sig derpaa fnisende afsted med dukket Hoved.
Hertil kom, at han nødvendigvis ogsaa skulde standse et Øjeblik
udenfor Butiksvinduerne for at betragte de udstillede Varer og
indprente sig Priserne paa alt lige fra Uldhandlernes
Underbeklædningsgenstande til Guldsmedenes Diamantsmykker, —
ikke fordi han havde til Hensigt ved Lejlighed at gøre Indkøb af disse
Ting (heri var han lovlig forhindret alene af den Grund, at hans
Kone, altfor vel kendt med hans Svaghed overfor Kvindekønnet,
aldrig betroede ham Omgang med Penge); men med sine tomme

Lommer fandt han en Tilfredsstillelse i at gaa ind i Butikerne og nyde
de Handlendes Høflighed, lade sig de forskellige Varer forevise,
spørge om Prisen paa de kostbareste og derpaa tøfle af med den
Besked, at han skulde „lade høre fra sig“.
Eftermiddagen tilbragte Højbaadsmanden hjemme i sin Dagligstue
— „Salen“, som den kaldtes paa Nybodersproget — et
kahytlignende, lavloftet Rum med en Række smaa Vinduesfag ud
mod Gaden. Her sad han i Skjorteærmer og med Kalot paa Hovedet
ved et af Vinduerne og iagttog i Timevis de Skarer af halvtamme
Krager ude fra Grønningen, som gav Hals ovre paa
Genbohusrækkens Tagryg eller krigedes nede paa Stenbroen
omkring Skarnbøtterne, der endnu paa den Tid af Dagen stod
opstillet udenfor alle Dørene i den stille og tomme Gade. Af og til
kunde der trække sig ligesom en Hinde over hans falmede Øjne,
Hovedet sank da langsomt ned mod Brystet, og Munden rundede
sig.
„Nu sidder du igen og koger Ærter, lille Fa’er,“ sagde da hans Kone
og hentydede hermed til en egenartet Brummen, som
Højbaadsmanden gav fra sig, naar Søvnen var ved at overmande
ham. Hun havde sin faste Eftermiddagsplads paa en lav Stol henne
ved Kakkelovnen, hvor hun sad og strikkede, idet hun samtidig læste
i en laset Roman, som hun havde liggende foran sig paa Knæet, og
hvis Blade hun vendte med sin Albu for ikke at afbryde Strikningen.
Inde i Gaardværelset ved Siden af, hvortil Døren stod aaben, sad
gerne en ung, lyshaaret Pige, Plejedatteren Trine, og syede. I
Vinduet derinde stod ogsaa et Bur med en Kanarifugl, der hoppede
paa sine Pinde.

Madam Olufsen var næsten lige saa høj som sin Mand, havde
dertil en Bygning som en Hestgardist, ja endog en Antydning af en
graa Moustache paa Overlæben. Naar hun om Formiddagen gik
omkring i sin storblomstrede Nattrøje og med sine Avispapirs-
Papilloter, var hun ikke indtagende; men naar hun efter Middag
havde faaet Snørliv og sin sorte Merinos Kjole paa og skjult sin
halvskaldede Isse under en baandbesat Kappe, foran hvilken de nu
omhyggeligt ordnede Tindingekrøller præsenterede sig næsten koket
mod de ikke helt afblomstrede Kinder, kunde man meget godt
forstaa, hvad der fortaltes i Nyboder om hendes fordums Herlighed.
Det havde i det hele været et smukt Par, hun og
Højbaadsmanden. Det havde ogsaa været et lykkeligt Par. Havde
maaske Højbaadsmanden ikke altid holdt sig Lovens sjette Bud
strengt efterrettelig, saa havde Madammen til Gengæld været trofast
for dem begge, skønt det i hendes unge Dage ikke havde manglet
hende paa Forlokkere. Dersom man kunde tro Rygtet, havde endog
en af Hoffets Prinser, der altid gik paa Rov efter unge
Nyboderskoner, hvis Mænd var paa Langfart, en Aftenstund passet
hende op paa Hjørnet af Haregaden og, efter at have givet sig
tilkende for hende, gjort hende et galant Tilbud. Hun havde nejet og
slaaet Øjnene ned og derpaa stiltiende fulgt ham hen i en af de
mørke og ensomme Alleer bag Volden. Men her i Ensomheden havde
hun pludselig lagt den lille, visne Højhed over sit Knæ og af sit gode
Hjerte givet ham en Endefuld, der ikke netop var den første
Revselse, nogen krænket Nyboderskone havde tildelt ham, men
sikkert nok den kraftigste.
Den medborgerlige Anseelse, dette aldrende Ægtepar nød, var da
af gammel Dato, og deres Hjem var endnu et yndet Samlingssted for
adskillige af Nyboders Standspersoner. Ikke i mange Nybodershuse

udfoldedes der en Selskabelighed som hos de to Gamle i
Hjertensfrydgade. Foruden de sædvanlige Kirkehøjtider og saadanne
Bods- og Bededage, som overalt i Kristenheden festligholdes med
fed Mad og varm Punsj, fejrede de en uendelig Række
Familjebegivenheder og aarlig tilbagevendende Mærkedage af privat
Natur. Der var saaledes Aarsdagen for Kanarifuglen Peters
Indlemmelse i Familjen; der var Mindefesten for Højbaadsmandens
Storetaa, som engang for mange Aar siden var bleven bortklippet
paa Grund af Beneder. Men frem for alt var der Madam Olufsens
Kopsætningsdag, der indtraf hen paa Foraaret, naar Varmen kom i
Luften, og som indlededes med en stor Chokoladefrokost for
Barberen, der udførte Operationen.
Selskabet bestod ved disse Lejligheder altid af de samme syv-otte
gamle Venner af Huset, som nu i mere end fyrretyve Aar havde
fejret betydningsfulde Familjebegivenheder hos hinanden, nemlig:
pensioneret „Obertømmermand“ Bendtz fra Tulipangade, pensioneret
Kvartermand Mørup fra Delfingaden, Overkanoner Jensen og
Bolteslager Fuss fra Krokodillen, alle med Madammer. Heller ikke
Festlighedernes Forløb havde i den sidste Menneskealder undergaaet
nogen nævneværdig Forandring. Naar Gæsterne var bleven samlede
i Gaardværelset, aabnede Højbaadsmanden Døren ind til „Salen“,
hvor Bordet stod dækket, og bød Selskabet tilbords med den
staaende Vittighed, at det nu var Tid at „faa puttet noget i Ansigtet“.
Naar man saa var kommen til Sæde, og Værtinden havde sat den
dampende Gaas eller Skinke paa Bordet, udbrød Bolteslager Fuss
lige saa regelmæssigt, idet han i forstilt Overraskelse kastede sig
tilbage mod Stoleryggen: „Naada, Madam Olufsen; der har De sgu
lagt et forsvarligt Æg!“ — hvorpaa Madammen kaldte ham et
gammelt Vrøvl og bad Gæsterne lade, som de var hjemme.

Paa dette Tidspunkt kunde det hænde, at Døren gik op for en
krushaaret Yngling, hvis Ankomst blev hilst med et almindeligt
Glædesudbrud. Alle de gamle Mennesker rejste sig ærbødigt op, idet
de rakte ham Haanden, og den lille Trine — Plejedatteren — der
pludselig havde skiftet Farve, fik travlt med at bringe en Stol ind fra
Sideværelset, sætte et nyt Dække frem og hente en varm Tallerken i
Køkkenet.
Den unge Fremmede var Olufsens Logerende, den
eenogtyveaarige Polytekniker Sidenius, der i nogle Aar havde boet
nede i Stuen i et Par smaabitte Gaardværelser, som hørte med til
Højbaadsmandens Lejlighed. Han var alles Yndling her, og
efterhaanden som nu Fadene og Brændevinskaraflerne tømtes, blev
Stemningen meget lystig.
Der var kun een, der vedblev at være lige tavs og stille, — det var
den lille Trine, som besørgede Opvartningen. Hun fyldte i Glassene,
bragte Brød om, skiftede Tallerkener, pudsede Lysene, fremfandt
Saltkarrene, optog tabte Lommetørklæder og hentede Vand til
Madammerne, naar nogen af dem begyndte at faa ondt eller at
hikke, — altsammen saa tyst, saa lydløst, at hendes Tilstedeværelse
aldeles ikke mærkedes af nogen. Det var, som om man blev betjent
af en usynlig Aand. Hun var nu ogsaa let at overse, saa lille og
uudviklet hun var trods sine nitten Aar. Blandt de gamle Mennesker
betragtedes hun endnu helt som Barn, tilmed som et meget
indskrænket Barn, og i Virkeligheden manglede hun ogsaa lidt paa
Forstanden. Hun var en stakkels Forældreløs, som Højbaadsmandens
havde taget sig af, og hvis Herkomst ingen kendte. Nogen Skønhed
besad hun ikke, og selv for den unge Hr. Sidenius var hun intet
andet end det usynlige Redskab, der børstede hans Støvler og
bragte hans Linned til Vadsk.

Naar nu Punsjebollen og de sukkerstrøede Æbleskiver var kommen
paa Bordet, fornøjede man sig en Tid med at afsynge forskellige
Selskabs- og Fædrelandssange, hvorved navnlig Madam Fuss gjorde
sig bemærket med en — mere for sin Kraft end for sin Skønhed —
højt beundret Diskant.
Under Sangen forsvandt pludselig Trine efter at have forvisset sig
om, at der ingenting manglede paa Bordet, og at alle Gæsterne var
forsynede. Ude i Køkkenet tændte hun et Lys ved Gløderne paa den
aabne Grue og steg saa ned ad Husets smalle og stejle Trappe — en
Slags Skibsstige — for at gøre i Stand til Natten i Hr. Sidenius’
Værelser. Det var to smaa, mørke og fugtige Rum, saare fattigt
udstyrede med en lille Voksdugspuf og et Klapbord, hvorpaa der
hulter til bulter laa Bøger, Tegneredskaber og store Papirsruller med
Mærker af Blyantsfingre.
Trine satte Lyset fra sig paa Bordet, lukkede et Vindu op og stod et
Øjeblik drømmende med Haanden paa Karmen og saae ud over den
lilleputagtige, af nogle Plankeværker og et Nødvendighedshus
omgærdede Have, hvorover et romantisk Fuldmaanelys skinnede.
Men pludselig foer hun sammen, ligesom opskræmt af sine egne
Tanker, og gav sig ivrig i Færd med det Taalmodighedsarbejde at
bringe Orden i Stuens Forstyrrelse. Hun samlede nogle
Klædningsstykker, der laa henkastede rundt om paa Stolene, og
hængte dem ind bag Hjørneforhænget i Sovekammeret. Hun
ordnede Bøgerne paa Bordet og lagde alle de mange smaa
Tegneapparater ned i de for hvert enkelt nøje afpassede Rum i
Etuierne. Skønt hendes unge Herre aldrig havde ulejliget sig med at
give hende Anvisninger i saa Henseende, vidste hun nøjagtig, hvor
hver Ting havde sin Plads, og hvor han ventede, ja fordrede at
kunne finde den. Med det Instinkt, som Kærligheden skaber endog

hos de Enfoldige, havde hun lært sig selv alt, havde udfundet hans
Vaner, gættet sig til hans Ønsker, bestandig af sig selv fundet Vej
gennem den Labyrint af Luner og uberegnelige Indfald, der fører ind
til en saadan ung Mands egenlige, endelige Vilje. Han havde engang
for alle ladet hende vide — og han havde ved den Lejlighed med en
skrækindjagende Grimace opløftet sin Finger — at hun maatte
betragte det at passe ham som sit Livs Hovedopgave og egenlige
Bestemmelse, for hvis samvittighedsfulde Opfyldelse Gud engang
vilde kræve hende til Regnskab paa Dommens Dag.
Det var derfor med en oprigtig Følelse af at røgte et højhelligt
Kald, at hun færdedes dernede i hans smaa Stuer og syslede med
hans Ejendele. Med en særlig Andagt dvælede hun inde i det lille
Sovekammer, mens hun puslede med hans Seng, satte Tøflerne
bekvemt tilrette saaledes, at Taaspidserne vendte indefter, og lagde
Tændstikæsken paa den Side af Lysepladen, der var Sengen
nærmest. Naar hun tilsidst tog Hovedpuden mellem sine Hænder for
at rette paa Fylden, trykkede hun den et Øjeblik til sit Hjerte, idet
hun med et saligt Udtryk lukkede Øjnene.
Oppe i „Salen“ var de Gamle imidlertid bleven mere og mere
overstadige. Bolteslager Fuss havde faaet sin Guitar frem og trods
Konernes Indsigelser givet sig til at synge den berygtede
Skillingsvise „En bøvet Kælling ved Gammelstrand“. Mændene
jublede. Ogsaa den unge Sidenius lo, og inde i den 84-aarige
Obertømmermand Bendz klukkede det som i en Flaske. Men Konerne
rejste sig krænkede og fortrak ind i Gaardværelset, hvor nu Kaffen
blev anrettet med Tilbehør af Kandis og Solbærlikør.
Først henimod Morgen brød Selskabet op, og de forskellige
Ægtepar trippede forsonede hjemad i en Lyksalighedstilstand, der

henrev dem til Kys og Klap og kærlighedsfulde Omfavnelser midt paa
aaben Gade.
* * *
Det var hos disse livsglade gamle Mennesker, der endnu i deres
høje Alderdom uden Anfægtelser tømte Nydelsernes Bæger lige til
Grumset, at Peter Andreas havde fundet sit første Asyl, et
midlertidigt Fristed paa Vejen ud til det Lykkens Land, hans Drømme
havde forjættet ham. Han havde her mødt den velvilligste
Forstaaelse netop af det i hans Natur, som man hjemme i
Præstegaarden havde villet undertrykke og brændemærke som
Dødens og Djævlens Værk. Navnlig i sine første, ensomme Aar i
København havde han været taknemlig for dette Hjem og for det
hele muntre og idylliske Nyboder, der var som et hengemt Stykke
Provins midt i Hovedstaden. Senere — efterhaanden som han
udvidede sin Bekendtskabskres — havde hans Forhold til de to
Gamle og deres lille Vennesamfund vel faaet en mere flygtig
Karakter; men brudt blev det aldrig, og de Gamle blev ved at holde
af ham og tage sig af hans Vel, næsten som om han kunde have
været en af deres egne. De havde ikke været længe om at opdage
hans Fattigdom, skønt han gjorde alt for at skjule den; og mere end
een Gang vilde han være gaaet i Seng med tom Mave, dersom ikke
Madam Olufsen paa hensynsfuld Maade havde budt ham ind for at
„smage paa“ en ny Ost eller „sige hende sin Mening“ om en friskkogt
Skinke.
Noget rigtigt Indblik i hans Forhold lykkedes det dem alligevel ikke
at faa. Saa livlig og snaksom han til Tider kunde være — om sig selv
og sine Forhaabninger talte han aldrig eller dog kun i Spøg, idet han,
naar de spurgte ham, gerne svarede, at han „studerede til Minister“.

Ligeledes bevarede han en haardnakket Tavshed angaaende alt,
hvad der vedrørte hans Hjem og Forholdet til hans Familje, skønt
særlig Madam Olufsen aldrig blev træt af at udfritte ham derom. Han
havde foresat sig at ville betragte alt det Forbigangne som noget
glemt, noget dødt, der end ikke som Minde skulde faa Lov at spøge i
hans Tilværelse. Han havde bestræbt sig for grundigt at udlufte sit
Indre, at udslette hver bitter og ydmygende Erindring af sin Sjæl, at
den kunde blive som en ubeskreven Marmortavle for Lykkens og
Sejrens funklende Guldskrift. Derfor fandtes der hverken paa hans
Bord eller paa hans Væg saa meget som et Portræt, der kunde
minde ham — eller fortælle andre — om det Hjem, han havde
forladt, og som han ikke vilde gense, før han kunde komme som
den, der krævede til Regnskab og holdt Dom. Dersom han pludselig
var død, vilde man ikke i hans hemmeligste Gemme have fundet saa
meget som et opbevaret Brev, ikke en Optegnelse, der kunde
fortælle om, hvem han var, og hvorfra han stammede. Om det saa
var sit Navn, saa havde han forandret det for saa vidt muligt at
undgaa enhver Erindring om Fortiden. Han skrev sig ikke længer
Peter Andreas men slet og ret Per, og det var hans Sorg, at han ikke
ogsaa kunde skaffe sig et andet og mere standsmæssigt Efternavn.
Al hans Forbindelse med Forældrehjemmet havde efterhaanden
indskrænket sig til de korte Breve, hvormed han kvartalsvis
kvitterede for den Pengehjælp, han endnu (og uden store Skrupler)
modtog derfra, men som rigtignok var ganske utilstrækkelig, særlig
paa Grund af de store Udgifter til Forelæsninger, Bøger, Tegne- og
Maaleredskaber o. s. v., som hans Studium krævede. For
overhovedet at kunne leve havde han fra sit attende Aar maattet
give Regneundervisning i en Drengeskole og kopiere
Arbejdstegninger for en Haandværksmester. Til sine gamle
Skolekammerater, af hvilke de fleste forlængst var kommen til

København som Studenter, stod han heller ikke i noget Forhold. Han
saae dem næsten aldrig. Krænkede i deres Værdighed, fordi Per
nogle Gange havde formastet sig til at gøre Løjer med deres
akademiske Borgerskab, havde de hurtig trukket sig tilbage fra ham
med noget af den samme højtidelige Skyhed, han kendte fra sine
egne Brødre.
Per lod ligeglad. Men helt ukunstlet var hans Ligegyldighed
alligevel sjelden. Til Tider kunde han endogsaa være ret forstemt.
Ikke alene følte han sig nedværdiget af sin Fattigdom og især af
denne Pogeskolevirksomhed, som han aldrig nævnte for nogen.
Værre var det, at han begyndte at skuffes af sit Studium og af de
Fremtidsmuligheder, dette syntes i Stand til at skabe ham. Dengang
han for fire-fem Aar siden første Gang nærmede sig den
polytekniske Læreanstalt, havde det været med en næsten
andagtsfuld Forventning. Han havde forestillet sig den som en Art
Tempel, et højtideligt Tankeværksted, hvor den frigjorte
Menneskeheds Fremtidslykke og Velfærd smeddedes under Aandens
Lyn og Torden, — og han fandt en grim og uanselig Bygning i
Skyggen af en gammel Bispegaard og heri en Samling mørke og
triste, af Tobak og Smørrebrødslugt gennemtrængte Rum, hvor en
Del unge Mennesker stod bøjet over smaa, papirbeklædte Borde,
mens andre sad med lange Piber og læste i Kollegiehefter eller i
Smug spillede Kort. Han havde tænkt sig sine tilkommende Lærere
som ildfulde Forkyndere af Naturvidenskabens hellige Evangelier, og
han traf i Foredragssalene nogle gamle, hentørrede
Skolemesterskikkelser, der ikke var synderlig forskellige fra dem, han
netop havde taget Afsked med paa Skolen derhjemme. En af dem,
en fuldkommen Mumie, hvis Stemme under Forelæsningen hvert
Øjeblik blev borte og maatte klares med en Slurk af en medbragt
Medicinflaske, underviste endnu paa Erindringer fra Hans Christian

Auditing The Art and Science of Assurance Engagements Canadian 14th Edition Arens Solutions Manual

About This Presentation

Slide Content

Tags

Categories

Download

Quick Actions

Statistics

Related Slideshows

Auditing The Art and Science of Assurance Engagements Canadian 14th Edition Arens Solutions Manual

About This Presentation

Slide Content

Slide 1

Slide 2

Slide 3

Slide 4

Slide 5

Slide 6

Slide 7

Slide 8

Slide 9

Slide 10

Slide 11

Slide 12

Slide 13

Slide 14

Slide 15

Slide 16

Slide 17

Slide 18

Slide 19

Slide 20

Slide 21

Slide 22

Slide 23

Slide 24

Slide 25

Slide 26

Slide 27

Slide 28

Slide 29

Slide 30

Slide 31

Slide 32

Slide 33

Slide 34

Slide 35

Slide 36

Slide 37

Slide 38

Slide 39

Slide 40

Slide 41

Slide 42

Slide 43

Slide 44

Slide 45

Slide 46

Slide 47

Slide 48

Slide 49

Slide 50

Slide 51

Slide 52

Slide 53

Slide 54

Slide 55

Slide 56

Slide 57

Slide 58

Slide 59

Slide 60

Slide 61

Tags

Categories

Download

Quick Actions

Statistics

Related Slideshows

Earthquakes_Type of Faults_Science G8.pptx

Quiz #1 Science 10 in the first quarter for jhs

Astronomy history from long ago till doday

Great history of astronomy from long ago till today

EARTHQUAKE-DRILL.powerpoint.............

History of astronomy from old times to the present times